forbrydelserderrystede
Foto: Warner Bros Discovery

Dansk true crime-serie vender tilbage med flere rystende kriminalsager

Brutale drab, uhyggelige overgreb og kriminalsager

I den nye sæson af den danske true crime-serie Forbrydelser der rystede Danmark tages nogle af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid op igen. Denne gang bliver de fortalt af pårørende, vidner og efterforskere, der oplevede dem på tætteste hold.

I de seks nye afsnit dykkes der ned i sager, der skabte forargelse i hele Danmark.

I den nye sæson kaster en gerningsmand betonblokke ned over tilfældige bilister fra en motorvejsbro med dødelig udgang. Man kommer helt tæt på den uopklarede sag om stenkasteren på de fynske motorveje, der i årevis terroriserede bilister med livsfarlige angreb.

Serien fortæller også historien om drabet på Hanne With, der har været et mysterium i mere end tre årtier, og som først er blevet opklaret 34 år efter med moderne efterforskningsmetoder.

Derudover følger serien efterforskningen af drabet på springrytter Iben Salling Syrik, der blev fundet dræbt i et udendørs spabad.

Afslutningsvis tages der fat i den rystende sag om den 89-årige kvinde fra Randers, som blev udsat for et brutalt seksuelt overgreb af en mand, hun kendte som sit postbud.

Med unikke vidneberetninger, hidtil uset arkivmateriale, autentiske lydoptagelser og indblik fra de personer, der stod midt i begivenhederne, går ’Forbrydelser der rystede Danmark’ helt tæt på med detaljer, der rækker langt ud over gerningsstederne.

’Forbrydelser der rystede Danmark’ har premiere på HBO Max og Kanal 5 den 2. september.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: