Dansk instruktør vil gå egne veje: "Mine film skal føles som en livekoncert og ikke et studiealbum"
I denne uge er der premiere på en ny dansk film med titlen Idioten, der blander komedie og drama. Filmen handler om parret Cille og Tobias.
Cille er gravid og Tobias har opdaget, at hans kald i livet er at blive skuespiller - en, der kan underholde og bringe glæde til mennesker omkring ham. Men det unge pars optimisme udfordres af en omverden, der konstant synes at holde dem fra at udleve deres fælles drømme.
Filmen er instrueret af Kasper Rune Larsen, der i 2017 debuterede med spillefilmen Danmark. Her blev en stor birolle spillet af forfatteren Jacob Skyggebjerg - som nu kan ses som hovedrollen i 'Idioten'.
Kasper Rune Larsen fortæller herunder sine tanker om filmen, samarbejdet med Skyggebjerg, om at skildre et andet Danmark, end vi er vant til, og om den uperfekte kunst.
Du har kendt Jacob Skyggebjerg i mange år. Hvornår vidste du, at han skulle spille hovedrollen som Tobias i 'Idioten'?
Efter vi arbejdede sammen på min debutfilm ’Danmark’, så jeg et stort potentiale i ham og tænkte, at det kunne være spændende at se ham i en hovedrolle. Jeg synes, hans præstation i ’Idioten’ bekræfter, at han besidder et helt naturligt talent for skuespil, som er virkelig sjældent.
Han var også med i din første spillefilm 'Danmark'. Hvad er det, Jacob kan, som gør ham interessant for dig som instruktør og for historien?
Jacob er virkelig gavmild med sig selv. Han møder op til optagelserne med et bagkatalog af ideer og input, der er guld værd for en instruktør, der søger det improviserede og ægte.
I forhold til denne rolle så deler vi en opvækst langt væk fra den kreative klasse. Vores vej ind i filmbranchen, og forfatterskabet for Jacobs vedkommende, var ikke noget, der stod lige for i vores opvækst. Derfor var Jacob det perfekte cast til en film om en "idiot", der står udenfor det gode selskab og prøver at finde ud af, hvordan han bliver en del af klubben.
Filmen foregår uden for de store byer i det, nogle vil kalde "Udkantsdanmark". Hvordan valgte du filmens location?
Det var faktisk vigtigt for mig, at filmen ikke havde en specifik geografisk forankring. Jeg ønskede ikke at pege på et bestemt område af Danmark og sige, "sådan er det her". Filmen endte med at blive optaget på Djursland, der er sådan et magisk område, hvor man ikke har for travlt med at udslette fortiden. Jeg føler mig hjemme derude, hvor jeg ikke er omgivet af nybyggerier og Christiania-cykler.
Hvad er det for et Danmark, du ønsker at skildre?
Et Danmark udenfor de store byer. Et Danmark vi overser og nogle gange glemmer eksisterer. Et Danmark der ofte bliver peget fingre ad. Et mindre selvoptaget Danmark.
Bygger filmen på noget, du selv har oplevet? Eller personer du selv kender?
Flere af mine venner og kollegaer har anklaget mig for at have lavet en film om dem, men det er en film om os alle sammen. Også om mig selv og jeg er glad for, at så mange har haft så voldsom en reaktion på historien. ”Det er præcis min historie” – ja men du er ikke alene om at kæmpe din kamp. Det tyder på, den har ramt noget genkendeligt i mange af os.
Hvor meget af filmens dialog er improviseret, og hvor meget er fra manuskriptet?
Filmens dialog er 100 procent improviseret. Manuskriptet er ca. 30 siders tekst uden dialoger. Jeg synes, at alt for mange, især danske, film virker som oplæsning af et manuskript. Det orker jeg ikke at høre eller se på. Jeg vil gerne have, at mine film skal føles mere som en livekoncert end et studiealbum. Der skal være plads til, at nogen snubler på scenen, eller der bliver kastet undertøj op til musikerne undervejs. Vi skal være kunstnere og ikke ingeniører.
Det er klart, at det er skidt, hvis et højhus styrter sammen, men en film må gerne styrte sammen undervejs. Det er vi ikke vant til, men sådan må det gerne være. I kunsten skal der være plads til destruktion og det uperfekte.
Hvorfor var det vigtigt for dig at skildre de lidt skæve eksistenser, der ikke passer ind i de gængse samfundssystemer og normer?
Hvis noget ikke interesserer mig, så kan jeg ikke tvinge mig selv til at finde en interesse for det. Nogle kunstnere elsker at snakke om research. De elsker at researche. Jeg fatter det ikke, enten har man en naturlig interesse for noget, eller også har man ikke. De historier og karakterer, jeg portrætterer, er de historier, der interesserer mig. Forhåbentlig kan vi se disse eksistenser igennem et andet lys, end vi gør nu, så vi ikke behøver at kalde dem for skæve.
Hvad håber du, at publikum tager med sig, når de har set 'Idioten'?
Jeg håber, de kan have en opløftet diskussion med dem, de har set filmen med om deres blik på det her samfund.
Hvilke scener var de mest udfordrende at optage?
Scenerne, hvor filmens to hovedroller, kæresteparret Cille og Tobias, skal tale med det offentlige. Man har jo en lyst til at skabe et eller andet sindssygt drama, hvor de begynder at savle og kaste med stole, men nogle gange skal man disponere reaktionerne lidt anderledes.
Hvor finder du din inspiration til dine film?
Ude i virkeligheden. Jeg har meget svært ved at skulle opleve de samme ting igen og igen. Derfor har jeg flyttet meget rundt i landet. Det passer med, at hvis jeg har boet et sted i et par år og gået op og ned ad de samme gader dag efter dag, så trænger jeg til at se noget nyt.
Har du andre projekter på tegnebrættet efter 'Idioten'?
Jeg arbejder på en spillefilm og en tv-serie i øjeblikket. Serien må jeg ikke sige noget om, men filmen bliver crazy og ret sjov.
'Idioten' får dansk biografpremiere den 31. august.