Blodige sværd og en kniv i røven: Se første scene fra ny action-gyser-komedie

Der venter blodig fart over feltet med action-og-gyser-komedien They Will Kill You, som har biografpremiere den 26. marts.
Nu er der landet et først langt kig på filmen i form af en brutal scene, der byder på både blodige sværd, en grisemaske og en kniv i røven. Se scenen nederst i artiklen.
Man følger i 'They Will Kill You' en ung kvinde, der skal overnatte på det eksklusive hotel Virgil. Det er dog ikke et helt almindeligt hotel. Langt fra.
Hotellet bliver nemlig styret af en dæmonisk kult, hvilket bl.a. betyder, at Virgil er fyldt med dødsfælder. Alt er med andre ord langt fra, hvad det ser ud til.
Det gælder nu for den unge kvinde om at overleve sin overnatning på hotellet, hvilket ikke ser ud til at blive uden sin del af kamp til stregen.
Hovedrollen i 'They Will Kill You' spilles af Zazie Beetz, som man bl.a. vil kende fra film som den kampklare Bullet Train, Joker med Joaquin Phoenix og superhelte-ballade i Deadpool 2.
Rollelisten byder bl.a. også på Oscar-vinderen Patricia Arquette, Harry Potter-stjernen Tom Felton og ikke mindst Heather Graham.








