
Anmelderne er vilde med ventet efterfølger til dansk ungdomsklassiker
‘Råplan’ kan nu ses i biografen
Efter 20 år er den officelle opfølger til Christian E. Christiansens populære ungdomsdrama ‘Råzone’ endelig landet. Og hvad der lignede en umulig opgave ser ud til at være en realitet.
Ifølge de danske anmeldere er opfølgeren, Råplan, mindst lige så god, hvis ikke bedre end originalen.
Hvis man tager et hurtig kig, så ligner det, at fem stjerner er den karakter, som de fleste anmeldere har valgt give filmen.
‘Råplan’ bliver især rost for at være endnu vildere end sin forgænger, samtidig med at den fanger tiden anno 2026.
Ligeledes bliver samspillet mellem de to hovedrolleindehavere Laura Christensen og Ella Testa Kusk også fremhævet som værende et af filmens helt store højdepunkter.
Læs et uddrag af de danske anmelderes vurderinger herunder:
Filmmagasinet Ekko: 5 stjerner
“Råplan føles så dejligt ægte.” - Regitze Jørgensdatter
Soundvenue: 5 stjerner
“Selvom titlen er dårligere, er fortsættelsen på mange måder bedre.” - Mathilde Johanne Kristiansen
Arkaden: 5 stjerner
“Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Råplan nok skal sparke døren ind til en ny unge-generation” - Michael Madsen
Moovy: 5 stjerner
“Denne gang er billedsiden mere poleret, men temaerne er stadig foruroligende og endda mere ubehagelige, end de var i 2006.” - Kristian Enevoldsen
Vi elsker serier: 4 stjerner
“Christian E. Christiansen har begået en overvejende vellykket efterfølger til 00’ernes nok mest ikoniske danske ungdomsfilm.” - Rikke Bjørnholt Fink
Kulturbunkeren: 4 stjerner
“Råplan er en barsk og til tider frustrerende film, men også en film, der bliver hængende efter rulleteksterne.” - Maria Bjerregaard
Information:
“Laura Christensen og Ella Testa Kusk spiller så godt og sammenbidt, at det slår gnister.” - Christian Monggaard