Al Pacino skal lave sin første rendyrkede gyser

Legenden skal spille præst i en ny eksorcisme-film
Hangman
(© Patriot Pictures)

Skulle man lave en liste over de bedste mandlige skuespillere i historien, er det svært at argumentere for, at Al Pacino ikke bør have en plads på listen.

Han har bl.a. medvirket i genredefinerende gangsterfilm som Godfather-trilogien og Scarface, men nu prøver den 84-årige legende altså noget nyt, nemlig gyser-genren. 

For selvom han har flirtet med genren før i titler som Djævlens advokat, Hangman og 'Cruising', så har han aldrig været med i en rendyrket gyser. 

Det ændrer sig dog nu, for ifølge Variety skal han medvirke i en ny eksorcisme-film, der står til at udkomme allerede næste år.

Filmen hedder 'The Ritual' og omhandler to præster, hvoraf den ene er spillet af Al Pacino, der skal forsøge at redde en dæmon-besat kvinde.

Derudover vil den anden præst være spillet af Dan Stevens, som bl.a. er kendt fra 'Downton Abbey' samt de to biografaktuelle film Abigail og Godzilla X Kong.

Filmen skulle desuden være baseret på en sand historie. En klassisk trope i gyserfilm, som dog trods giver en grad af autentictet til den uhyggelige historie.

'The Ritual' afventer en dato for dansk biografpremiere.