To danskere er på international liste over de mest indflydelsesrige kvinder i filmbranchen

Du kender helt sikkert til flere film på deres CV
Billede
(© Druk / Nordisk Film)

Deres film har tilsammen solgt over 10 mio. danske biografbilletter, mens de to kvinder har produceret ni af de 15 mest sete danske biograffilm i de seneste 15 år.

Det er ikke derfor ikke så underligt, at filmproducerne Sisse Graum Jørgensen og Louise Vesth fra Zentropa har fået en fornem plads på det amerikanske filmbrancheblad Hollywood Reporters liste med The 40 Most Influential Women in International Film.

Det er ovenikøbet de eneste danskere, man finder på listen, hvor magasinet har udvalgt kvindelige filmledere i den internationale filmbranche fra hele verden. Det oplyser HAVE Kommunikation & PR i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Efter 'Retfærdighedens ryttere' - instruktør afslører historien i sin nye film

De to nykårede kvinder er begge i ledelsen i Zentropa og betragtes da også allerede som to af dansk films mest succesfulde producere i dag.

De har da også vundet utallige priser, nomineringer og haft mange af deres film udtaget til filmfestivalerne i bl.a. Cannes, Venedig og Berlin med flere.

Sisse Graum Jørgensen (foto: Les Kaner)

LÆS OGSÅ: Nyt ambitiøst dansk filmprojekt med Nicolas Bro er det første af sin slags i verden

Louise Vesth er producer for bl.a. Lars von Trier og Nikolaj Arcel (En kongelig affære), har produceret de seks første sæsoner af 'Klovn' samt den første Klovn-film Klovn the Movie og de fire første Afdeling Q-film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares.

For Lars von Trier har hun produceret Melancholia, Nymphomaniac: Vol. I og II, The House that Jack Built samt tredje og sidste sæson af 'Riget'.

 

LÆS OGSÅ: Dansk instruktør om samarbejdet med stor Hollywood-stjerne

Sisse Graum Jørgensen har produceret alle Susanne Biers danske film siden starten af 00'erne og er i dag også producer for bl.a. Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen med film som Jagten, Den skaldede frisør og Retfærdighedens Ryttere.

Hun har vundet hele to Oscar-statuetter i kategorien Bedste Internationale Film for henholdsvis Biers Hævnen i 2011 og Vinterbergs Druk i 2021 og har - som den eneste danske filmproducer til dato - modtaget yderligere tre Oscar-nomineringer i samme kategori.

De to producere er for tiden i gang med Vinterbergs tv-serie 'Familier som vores', videre til Lie Kaas' serie 'Agent' og Arcels storfilm Bastarden med Mads Mikkelsen og Amanda Collin samt Anders Thomas Jensens næste spillefilm.

Louise Vesth (foto: Max Stirner)