Tom Hanks udpeger sin mest oversete film: "Det var en utrolig vigtig film for mig"

Filmen var endda nomineret til hele seks Oscar-priser
Road to Perdition
(© Road to Perdition / Twentieth Century Fox)

Hollywood-legenden Tom Hanks har sin del af fantastiske film og roller på sit CV.

Tænk blot på titler som Forrest Gump, Cast Away, The Green Mile, Saving Private Ryan, Big, Toy Story-filmene, Philadelphia, Sleepless in Seattle, Apollo 13, Captain Phillips og listen fortsætter. Imponerende.

Der er dog særligt én film på CV’et, som stjernen holder særligt meget af og derfor også undres over, at ikke flere spørger ind til og snakker om. Filmen er Sam Mendes' gangsterfilm Road to Perdition fra 2002.

 

LÆS OGSÅ: Tom Hanks er nomineret til årets værste skuespiller 2023

Det er såmænd ikke fordi, at filmen ikke fik positiv opmærksomhed i sin tid, hvor den bl.a. var nomineret til hele seks Oscars og vandt en for bedste fotografering.

Endvidere inkasserede 'Road to Perdition' også sin del af flotte anmeldelser, mens den i skrivende stund har en score på hele 7,7 ud af 10 på filmdatabasen IMBb.

Til trods for det, så mener den i dag 66-årige skuespiller ikke, at den anses som en af ​​hans største film. Han fortæller selv:

 

LÆS OGSÅ: Dansker klippet ud af stor Hollywood-film

- Af en eller anden grund er der ingen, der refererer til 'Road to Perdition', og det var en utrolig vigtig film for mig at lave, afslører skuespilleren i et nyligt interview og fortsætter:

- Den er filmet af Conrad Hall, og du har mig med i den, […] men du har også to fyre, der viste sig at være to af de største filmtilstedeværelser i branchens historie i skikkelse af Jude Law og [Daniel] Craig.

Filmen udspiller sig under depressionen i 1930'ernes USA, hvor Tom Hanks spiller den hævnfulde Michael Sullivan.

Tom Hanks kan lige biografaktuel i filmen 'A Man Called Otto'.