Se det første foto af hærget Joaquin Phoenix i 'Joker 2'

Han er tilbage - og i fængsel
Billede
(© Joker / Warner Bros.)

Der er stadig lidt under to år til premieren på Joker 2: Folie à Deux, men i weekenden markerede instruktør Todd Phillips den første optagedag.

Det gjorde han ved at dele et foto af Joaquin Phoenix med teksten: "Dag ét. Vores ven. Joker."

Se billedet nederst.

 

LÆS OGSÅ: Willem Dafoe har den perfekte idé til 'Joker 2' med Joaquin Phoenix

Billedet giver ikke mange indikationer om, hvad der venter. Men det viser, at Jokeren, med det civile navn Arthur Fleck, stadig er indespærret på Arkham Asylum, hvor han bliver barberet – formentlig med hænderne lænket, som en klar tegn på, at han er farlig og utilregnelig.

Ydermere kan vi se, at Phoenix igen ser ud til at have tabt en masse kilo til rollen – og kroppen ser endnu mere hærget ud end sidst vi mødte Arthur.

Phoenix har i de mellemliggende år lavet tre film, der tæller C'mon C'mon og Ridley Scotts kommende 'Napoleon', hvor han var tilbage i ”normal størrelse”. Han skulle endda have taget ekstra kilo på til rollen i Ari Asters Disappointment Blvd. – som han altså må have smidt igen!

Vi ved fortsat ret lidt om 'Joker: Folie à Deux', men det skulle efter sigende udspiller sig i Arkham Asylum, hvor Harley Quinn i skikkelse af Lady Gaga spiller en central rolle. Ydermere siges filmen at være en musical.

 

LÆS OGSÅ: Margot Robbie reagerer på, at Lady Gaga overtager rollen som Harley Quinn

Den første Joker udkom i 2019 og blev en stor succes både ved billetlugerne og blandt kritikerne. Den indbragte endda Joaquin Phoenix karrierens første Oscar for Bedste mandlige hovedrolle.

'Joker 2: Folie à Deux' får dansk biografpremiere den 3. oktober 2024.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Todd Phillips (@toddphillips)

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)