Pinligt: Jake Gyllenhall glemmer, hvem der spillede hans far i populær katastrofefilm

Nu er de far og søn igen
Billede
(© The Day After Tomorrow / FILMCOMPAGNIET)

I det nye Disney-eventyr En forunderlig verden spiller Dennis Quaid og Jake Gyllenhaal far og søn for anden gang i deres karriere... det har Gyllenhaal bare glemt.

Det var i Roland Emmerichs katastrofefilmsklassiker The Day After Tomorrow fra 2004, at de to skuespillere første gang skulle forestille at have den tætte familierelation.

Nu er et klip fra et interview med Yahoo Entertainment gået viralt, efter Gyllenhaal tilsyneladende fuldstændig har svedt ud, at det ikke er første gang, han har arbejdet sammen med Dennis Quaid – mens Quaid sidder lige ved siden af ham.

Se videoen i bunden af artiklen.

 

LÆS OGSÅ: Hvad nu hvis ild og vand havde følelser? Se første trailer til ny fantasifuld Pixar-film

Efter at journalisten nævner forbindelsen mellem til de to film, udbryder Gyllenhaal overrasket: "Gjorde vi?!"

Quaid nikker og siger roligt: "Det her er første gang, vi har været i samme rum sammen".

I 'En forunderlig verden' har de to skuespillere lagt de engelske stemmer til henholdsvis Searcher og Jaeger Clade, der er to eventyrer fra den surrealistiske planet Avalonia.

Da det blot er stemmeskuespil, har Gyllenhaal og Quaid ikke været i samme rum, da de optog deres replikker. Og siden det er 18 år siden, at 'The Day After Tomorrow' havde premiere, er Gyllenhaal muligvis undskyldt i lige at glemme den detalje.

'En forunderlig verden' kan ses i biograferne nu.


Se den virale video herunder:

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)