Paprika Steen afslører: Vil afslutte sin komedie-trilogi med ny film
Paprika Steen har med Den tid på året og den biografaktuelle Fædre og mødre angrebet det som hun kalder "tvangsfælleskaber".
De to film er skrevet i samarbejde med forfatteren Jakob Weis, og da instruktøren besøgte vores podcast, Den varme biografstol, afslørede hun, at de vil lave en tredje film og afslutte deres trilogi. Men hvad skal den næste handle om?
- Det ville jeg ønske, jeg vidste. Men Jakob har haft så travlt, han har jo været med på den næste Afdeling Q-film, og jeg har lavet det her. Vi har slet ikke haft tid til at sætte os ned endnu. Jeg har sådan sporadisk kommet med nogle temaer, og vi snakker om det, når vi mødes, fortæller Paprika Steen og fortsætter:
- Men vi har et par ting, hvis vi skal følge samme model: En ensemblefilm og samme lokation. Vi kan jo ikke pludselig lave en film om et ægteskab inde i en lejlighed, det gider vi ikke, vel?
LÆS OGSÅ: Paprika Steen har én dansk stjerne, hun altid vil have med i sine film
Det bliver dog ikke et nyt "tvangsfælleskab" som står for skud i den tredje film:
- Det behøver det ikke være. Det synes jeg også, jeg har udforsket en del nu. Jeg tror ikke, at man orker at se det en gang til. Jeg ser 'Fædre og mødre' som prikken over 'I'et'.
- Men ensemblefilm tror jeg aldrig, at jeg bliver færdig med at elske. Jeg elsker at være med i dem og instruere dem. Og at se dem som publikum.
Vi kan altså nok forvente et stjernespækket line-up, som i den aktuelle 'Fædre og mødre', der har bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Rasmus Bjerg, Lars Brygmann, Lise Baastrup og mange flere på rollelisten.
Lyt til podcasten her – eller på din foretrukne podcast-app. Læs mere om Paprika Steens store aversion mod tvangsfælleskaber herunder.
Hvad er et tvangsfælleskab? Og hvorfor hader du dem?
- Tvangsfællesskaber er et fællesskab, som du ikke kan melde dig ud af. I 'Den tid på året' kan du ikke lade være med at komme til juleaften, så bliver dine børn eller familie ked af det. Du bliver nødt til at være der. Den ene gang om året, hvor vi alle sammen ses, du er nødt til at lade som om, at det er noget du vil, fordi der er nogle børn, og alle har kørt julen op.
- I 'Fædre og mødre' kan man ikke melde sig ud af en forældregruppe, så er du bange for, at det går ud over dit barn, ikke?
- Kort fortalt: Så det er et eller andet tyranni. I julefilmen kommer alle med deres kritik. Jeg spiller hende værtinden sammen med Jacob Lohmann, som har gjort det så fint og forberedt, og så kommer de: Kritik fra de kom ind af døren, alt er forkert. "Hvorfor har I ikke lagt den væg ned?”, ”Nå, har du ingenting til sovsen?”, ”Barolo til julemaden?" Det bliver bare ved og ved.
- Sådan er det familiemæssige tvangsfællesskab. Hvor man tillader sig at være superuforskammede i forhold til, hvordan man vil være ude i den virkelige verden. I familien er der også mange smertepunkter, hvor man kan såre hinanden uden at ville det.
- I 'Fædre og mødre' er det noget helt andet. Det er jo bare hykleri, synes jeg. Vi laver et forældresamarbejde med skolen; der er endda nogle skoler, der opfordrer til det. Men det eneste vi er interesseret i, når vi kommer ind i den forældregruppe, det er dit eget barn. Så vi prædiker fra starten, at vi skal have et dejligt fællesskab, hvor alle er lige, og hvor alle er velkommende.
- Der er sikkert undtagelser, men det tror jeg ikke helt på vil lykkes, og jo ældre den her forældregruppe bliver, jo mere ender rollerne som til juleaften. De bliver faste; Du er styrke, du er svag, du er passiv, altså de roller bliver fordelt ret hurtigt, og i sidste ende så forplanter det sig ned i dit barn, og barnet får nærmest samme plads i klassen, som du har i forældregruppen på en eller anden måde.