Oscar-nomineret stjerne: "Fra en ung alder lærer vi at bevæbne os selv"
På forsiden af New York Times den 5. oktober 2017 stod en overskrift, der skulle vise sig at ændre ikke bare underholdningsindustrien men hele verden.
Det var efterforskningsreporterne Jodi Kantor og Megan Twohey, som brød historien, der endte med at få overskiften: "Harvey Weinstein Paid Off Sexual Harassment Accusers for Decades".
Hollywood-mogulen Harvey Weinstein havde længe regeret som en af filmindustriens mest magtfulde skikkelser. Som producer havde han vundet seks Oscars for Bedste Film, og han var generelt en mand, hvis enorme indflydelse nemt både kunne skabe eller ødelægge karrierer i branchen.
LÆS MERE: 100 danske skuespillere fortæller 100 #Metoo-historier
Det nye drama She Said viser, hvordan Kantor og Twohey i årevis prøvede at afsløre Weinsteins chikane og seksuelle overgreb, men selvom de havde alle puslespilsbrikkerne og beviserne, møder de en mur af tavshed, da ingen vil være den første til at stå frem mod den magtfulde filmkonge.
Da det endelig lykkedes, skabte det en lavine i filmbranchen og satte samtidig liv under #MeToo-bevægelsen, hvor hovedsageligt kvinder verden over ville dele og afsløre seksuelle krænkelser, som de havde oplevet i både arbejdslivet og i hverdagen.
Vi har taget en snak med holdet bag den nye film om, hvordan artiklen ændrede Hollywood, og hvorfor denne historie er så vigtig.
Foto: She Said / UIP
Patricia Clarkson (Maze Runner, Shutter Island), der i filmen spiller redaktør på New York Times, har været i filmbranchen i næsten 40 år og kan tydeligt huske, da artiklen blev publiceret i 2017.
- Åh, jeg kan huske, da historien brød ud, fordi jeg har arbejdet med Harvey Weinstein ved flere lejligheder og kendte ham og er blevet mobbet af ham. Heldigvis blev jeg ikke seksuelt misbrugt af ham.
- At se sejren over en mand med så enorm magt, enorme mængder penge og det greb, han havde på vores industri, var uden sidestykke. Vi fik ram på toppen. Den største mand faldt, og alle hans håndlangere faldt med ham.
- Jeg kan huske, at alle mine venner sagde: "Gud, er dette enden på hans tyranni?". Jeg havde altid håbet på, at retfærdighed ville ske fyldest, og det har det gjort. Og jeg ser nu omkring mig på alle os, der fortæller denne utrolige historie, mens han sidder i fængsel, som han burde.
- Jeg reflekterer tilbage på 1985, da jeg først startede i denne branche, og hvad vi tolererede, og hvad vi overså, og hvad vi var medskyldige i.
- Stilhed er ikke længere guld, og vores branche er kommet lysår fra 1985. Vi har stadig langt endnu, men det er bedre nu, og det er bedre på grund af denne historie og på grund af MeToo. Folk har åbnet deres øjne, og folk er blevet intolerante over for misbrug, og det er trist, at det tog os så lang tid, men vi er i det mindste nået frem.
Foto: She Said / UIP
Instruktør på filmen, Maria Schrader, mener også, at dette brud på stilheden var den vigtigste følgevirkning af Weinsteins fald på baggrund af New York Times' efterforskning.
- Jeg tror, at disse utallige stemmer, der begyndte at tale op i kølvandet på, at denne artikel blev offentliggjort, inspirerede og opmuntrede andre. Det har virkelig ændret sig meget, så ingen stemme let kan tørres af bordet længere og forblive uhørt.
- Det ændrede vores egen bevidsthed om, hvad der foregår omkring os og om vores egen adfærd.
- Selvom denne film berører et virkelig mørkt emne, håber vi alle på at inspirere folk med den og ikke deprimere folk. Inspirere folk ved at vise, hvordan et meget lille antal modige kvinder ændrede så meget. Inspirere folk til at dele deres egne erfaringer og starte samtaler.
- Denne film handler om nogle få menneskers oplevelser og deres historier, men der er utallige historier, som ikke er offentliggjort endnu.
Foto: She Said / UIP
De to graverjournalister, der brød historien i 2017, bliver spillet af Carey Mulligan (Promising Young Woman, Drive) og Zoe Kazan (The Big Sick).
Kazan kunne fortælle os, hvilke konkrete ændringer MeToo-bevægelsen har skabt i Hollywood.
- Vi har set virkelig konkrete ændringer i vores branche. Sådan noget som at have en intimitetskoordinator, at have et adfærdskodeks, der er aftalt, og at alle har firmamøder med vores crew og vores rollebesætning på forhånd for at tale om måden at opføre sig på arbejdspladsen.
- Jeg tror også, at der bare er mere samtale og bevidsthed omkring behovet for at fremme en større mangfoldighed af stemmer; at sætte flere kvinder og ikke-binære og transpersoner i magtpositioner for at fortælle disse historier.
- Jeg føler, at alt det er blevet faciliteret, ikke kun af journalistikken, men af bevægelsen; at denne journalistik var med til at sætte lidt luft under MeToo-bevægelsens vinger.
- Samtidig tror jeg, vi har så meget længere at gå, ikke bare inden for vores branche, men i hele verden. Når du åbner en avis, ser du, at vi har meget langt igen.
- Vi føler os så taknemmelige over at være en del af at fortælle denne historie, blandt andet fordi det handler om kraften ved kollektiv handling, og det handler om, hvad der sker, når folk taler sandt; når journalistikken gør sit arbejde, og når en institution som New York Times står bag individuelle stemmer og giver dem længere rækkevidde.
Foto: She Said / UIP
Carey Mulligan tilføjer:
- Da artiklen kom, tænkte jeg bare: "Wow, sikke utroligt modige kvinder".
- Jeg tror ikke, jeg tænkte så meget over, hvad virkningen ville være. Jeg tror ikke, at nogen havde den fjerneste idé om, hvad virkningen ville være. Mindst af alt Megan og Jody [journalisterne bag artiklen], som har talt om at have meget beskedne forventninger til, hvad der ville ske, efter de udgav den.
- Jeg tror ikke, jeg kan nævne specifikke eksempler på chikane, men jeg har som kvinde helt sikkert følt mig formindsket på arbejdspladsen. Og ikke kun indenfor filmbranchen.
- Jeg tror, vi vokser op som unge piger og unge kvinder bevæbnet mod en bestemt form for samfund. Fra en ung alder lærer vi at bevæbne os selv; forberede os på et bestemt miljø, og jeg tror, det er der, at filmen taler så universelt. Det er ikke specifikt for chikane eller mobning på arbejdspladsen. Det er meget bredere end det.
- Det er oplevelsen af at blive fløjtet af, når du går ned ad gaden som 14-årig. Den følelse af mangel på tryghed, når du vokser op som kvinde. Og det er, tror jeg, hvad så mange kvinder reagerer på i filmen.
Foto: She Said / UIP
Patricia Clarkson kunne hertil tilføje, at flere af dem, som oplevede Weinsteins chikane på egen krop, var til stede på film-settet. Ashley Judd, som er en af de kvinder, der talte ud i den oprindelige artikel, medvirker endda i filmen, hvor hun spiller sig selv.
- Skuespilleren, der spiller Harvey, lignede Harvey så meget og lød præcis som ham, fortalte Clarkson.
- Han ønskede ikke, at nogle af ofrene, der var på settet, skulle re-traumatiseres. Så der var folk og coaches på settet hele tiden for at hjælpe dem.
Den 24. februar 2020 blev Weinstein kendt skyldig i kriminel seksuel handling, hvilket resulterede i en fængselsdom på 23 år. En yderligere retssag om voldtægt og seksuelle overgreb, som omfatter fem kvinder, begyndte i Los Angeles den 10. oktober i år.