Efter Afdeling Q: Jussi Adler-Olsen er klar med ny nervepirrende krimioplevelse

Stjernespækket cast vækker historien til live (sponsoreret)
Billede
(© Podimo)

Bestseller-forfatteren Jussi Adler-Olsen er nok bedst kendt for Afdeling Q-bøgerne om vicekriminalkommissæren Carl Mørck, der senere er blevet til en række uhyre populære biograffilm.

Nu er forfatteren klar med en nervepirrende krimifortælling i nyfortolkningen af hans novelle fra 2011, 'Små diskrete drab'. Adler-Olsen kaster sig for første gang i sin karriere udi et såkaldt lyddrama, hvor et stjernespækket cast vækker hans krimifortælling til live udelukkende gennem lyd.

LYT MED HER


'Små diskrete drab' handler om manden Lars Hvilling Hansen, der tager sin skæbne i egen hånd, efter hans kone forlader ham med en stikpille om, at han er blevet for kedelig.

Lars finder nu et sted, hvor det vrimler med kvinder, der sætter pris på ham og hans talenter. Han har nemlig en helt speciel evne for at skaffe sig af med rige, besværlige ægtemænd.

Den originale novelle er her omskrevet, optimeret og moderniseret til lydmediet, mens historien stadig indeholder alle de klassiske og velfungerende virkemidler, vi kender så godt fra Jussi Adler-Olsen. Hertil er tilsat både humor og satiriske toner.

'Små diskrete drab' er skabt i samarbejde med Podimo og udgives eksklusivt på platformen. De to første episoder i serien kan allerede høres nu, mens de resterende episoder udgives de næste fire mandage.

Dansk films mest populære krimiunivers

Jussi Adler-Olsens bøger om vicekriminalkommissær Carl Mørck og hans umage hold af kollegaer kan vidst roligt siges at stå bag det mest populære krimiunivers i dansk filmhistorie.

Bøgerne har indtil videre ført til fem filmatiseringer, nemlig Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64 og Marco effekten. Filmenes popularitet blandt danskerne kan der ikke herske tvivl om, da de fem titler tilsammen har solgt mere end 3,1 million biografbilletter.


Lars Brygmann, Mads Reuther & Jussi Adler-Olsen © Podimo

Adler-Olsen formår altså at skabe spændende og medrivende krimifortællinger, som tiltaler det helt brede publikum.

'Små diskrete drab' bliver forfatterens første lyddrama, som forfatteren selv kalder langt mere engagerende end oplæsninger:

- Lyddramaer får ligesom de gamle hørespil én til at glide fuldstændigt væk fra hverdagen og erindres ofte lang tid efter, at man har hørt dem. Lyddramaer er en totaloplevelse, hvis det bliver gjort godt, og det er jeg helt sikker på, at det gør i Podimos regi.

Stjernespækket stemmecast

Lars Brygmann og Mads Reuther indtaler de førende roller i 'Små diskrete drab', mens birollerne herudover er besat af flere store, danske navn. Rollelisten tæller nemlig også bl.a. Cecilie Stenspil, Ditte Ylva Olsen, Marie Reuther og Helle Fagralid.

Mads Reuther er allerede bekendt med Jussi Adler-Olsens univers, da han sidste år var biografaktuel med filmatiseringen af Afdeling Q-bogen 'Marco effekten' i rollen som Gordon. En rolle som skuespilleren genoptager i den kommende 'Den grænseløse'.

Den folkekære Lars Brygmann, der er kendt fra andre populære krimifortællinger som 'Rejseholdet' og mere nyligt 'Retfærdighedens ryttere', udtaler, at drama i ørerne kan noget andet end TV- og filmdrama.

- Alt går ud på at skabe troværdige historier og billeder inde i lytternes hoveder. Og det håber og tror jeg, er lykkedes med Jussi Adler-Olsens krimi.

- Vi har i hvert fald ikke holdt os tilbage med at give alle de "diskrete drab" ægte liv, før de bliver sendt ind i lytternes ører.

'Små diskrete drab' udgives eksklusivt på Podimo og udkommer i seks episoder på følgende datoer:

31. oktober: Første og anden episode
7. november: Tredje episode
14. november: Fjerde episode
21. november: Femte episode
28. november: Sjette og sidste episode