Billetsalget til 'Avatar 2' er startet på kino.dk

Fra kl. 10.00 kan du sikre din billet til Pandora
Billede
(© Twentieth Century Pictures)

Endelig! 13 år efter den første Avatar-film er der nu under en måned til premieren på efterfølgeren Avatar: The Way of Water

Forsalget til filmen, som er den mest ventede film på kino.dk lige nu, er startet, og du kan købe billetter herunder:

Avatar fra 2009 er den bedst sælgende film i biografen nogensinde (ikke indregnet inflation), og den var hovedårsagen til, at utallige film udkom i 3D de efterfølgende år.

Siden har 3D været på retræte, men 2eren står til at genopleve den indlevende måde at se film på i biografen, og således kommer den i en række versioner, bl.a. den ekstra skarpe HFR 3D, der blev lanceret i forbindelse med premieren på Peter Jacksons Hobbitten-trilogi.

Se traileren for den nye film nederst i artiklen.

 

LÆS OGSÅ: 13 år undervejs: Derfor måtte publikum vente så længe på 'Avatar 2'

Jake Sully bor med sin nye familie på planeten Pandora. Da en velkendt trussel vender tilbage for at færdiggøre en mission, må Jake arbejde sammen med Neytiri og en hær af Na'vi'er for at beskytte deres planet.

Hvorvidt der tilbydes billetter til galla- og forpremierer er forskelligt fra biograf til biograf.

'Avatar: The Way of Water' får biografpremiere den 14. december.

 

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)