Sødt foto fik internettet til at smelte: Skuespiller fortæller nu historien bag

Det her vil nok gøre de fleste varm om hjertet
Billede
(© Paramount Pictures)

Tidligere i år kunne vi skrive om det hjertevarme møde mellem Harrison Ford og Ke Huy Quan. De to skuespillere blev nemlig foreviget under afholdelsen af det store Disney-event D23.

Det kom der et billede ud af, der nok godt kan kaldes for årets indtil videre sødeste genforening. Se billedet nederst i artiklen.

Harrison Ford har som bekendt den ikoniske rolle som Indiana Jones på sit CV, mens Ke Huy Quan i Indy-franchisen spillede Short Round som dreng i Indiana Jones and the Temple of Doom fra 1984.

 

LÆS OGSÅ: Ikonisk karakter vender tilbage i 'Indiana Jones 5'

Der var altså gået små 40 år siden, at de to mænd sidst havde set hinanden. Dengang var Ke Huy Quan blot 13 år, mens Harrison Ford var 42. Nu udtaler Ke Huy Quan sig om det at møde Harrison Ford efter så mange år:

- Da jeg går tættere på [Harrison Ford, red.], banker mit hjerte. Jeg tænker: "Kan han genkende mig? Sidst han så mig, var jeg et lille barn." Og da jeg kommer tættere på, vender han sig og peger med sin finger på mig, og han har det klassiske, berømte, sure Harrison Ford-look...

Bare rolig, for Harrison Ford er alt andet end sur. Således fortæller Ke Huy Quan videre:

- Jeg tænker: "Åh gud, han tror nok, jeg er en fan, og han vil fortælle mig, at jeg ikke skal komme i nærheden af ​​ham."

- Men han kigger og peger på mig og siger: "Er du Short Round?" Jeg blev straks transporteret tilbage til 1984, da jeg var et lille barn, og jeg sagde: "Ja, Indy." Og han sagde: "Kom her og gav mig et stort kram."

 

LÆS OGSÅ :Se det første officielle billede fra 'Indiana Jones 5' 

Det er da til at blive helt blød om hjertet af.

Efter et par årtier udenfor rampelyset, gjorde Ke Huy Quan i den grad comeback i filmens verden med den meget roste Everything Everywhere All at Once fra i år. Den i dag 51-årige skuespiller kan endvidere opleves i den kommende 2. sæson af Marvel-serien 'Loki'.

Harrison Ford kan som bekendt opleves for en sidste gang, når Indiana Jones 5 har biografpremiere den 29. juni til næste år.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Ke Huy Quan (@kehuyquan)