Kontroversiel filmskaber instruerer sin første spillefilm i 18 år

Den dårlige smags mester vender tilbage
Billede
(© Alvin and the Chipmunks: The Road Chip / Twentieth Century Fox Animation)

Den 76-årige filmskaber John Waters er kendt for sine kontroversielle film udi dårlig smag. Særligt har den berygtede 'Pink Flamingos' fra 1972 - især scenen med Divine der spiser noget af en hundelort - en særlig plads på hans CV.

Han lagde imidlertid ud med række kortfilm i 60'erne, mens hans virke som independent filmskaber er fortsat hele vejen op i 00’erne, hvor hans seneste rigtige spillefilm er fra, nemlig den groteske komedie 'A Dirty Shame' om en sexafhængig kvinde i Baltimore.

80'er- og 90'er-titler som 'Hairspray', 'Cry-Baby' og 'Serial Mom' er absolut også værd at fremhæve i den mere tilgængelige ende.

Nu vender den provokerende kult-instruktør, forfatter og skuespiller tilbage som manden bag kameraet med en filmatisering af sin egen bog fra i år: 'Liarmouth: A Feel-Bad Romance'. Det skriver Variety.

 

LÆS OGSÅ: Ny version af populær sex-komedie er på vej

Bogen følger tre generationer af kvinder i samme familie: Adora, som driver en uautoriseret dyrlægepraksis på Manhattan, der har specialiseret sig i plastikkirurgi af kæledyr, videre til Adoras datter Marsha, en patologisk tyv og misantrop.

Slutteligt er der Marshas datter Poppy, som driver en trampolinpark i udkanten af ​​Baltimore. Det hele toppes af med, at de alle konspirer i at dræbe hinanden.

Selv fortæller John Waters om bogen:

- 'Liarmouth' er det skøreste, jeg har skrevet i et stykke tid, så måske er det passende, at min roman var chokerende nok til at sætte gang i motoren i min filmkarriere.

Det lyder med andre ord til, at man kan vente sig John Waters aka The Pope of Trash er tilbage i sit vante depraverede og sorthumoristiske hjørne med sin kommende film, der dog endnu ikke har en premieredato.