Instruktør lod sig halshugge for at få jobbet på populær gyser-filmserie

Den falske død er helt i tråd med filmene
Billede
(© Final Destination (New Line Cinema))

Vi skal tilbage til 2011 for at finde den indtil videre seneste og femte film i Final Destination-franchisen. Den første kom i 2000. Nu er der langt om længe en Final Destination 6 på vej.

Filmens instruktører er fundet, det i skikkelse af duoen Zach Lipovsky og Adam B. Stein. De har tidligere bl.a. stået bag science fiction-filmen 'Freaks' fra 2018.

Hvordan mon man så lige får jobbet som instruktør på den populære gyser-føljeton? I dette tilfælde på opfindsom og brutal vis. Det skriver The Hollywood Reporter.

 

LÆS OGSÅ: Folk besvimer og brækker sig over ny gyser

Under et Zoom-opkald mellem de to instruktører og den sjette films producere og pengemænd, forfalskede Lipovsky og Stein nemlig den enes død ved at hugge hovedet af ham med en fane, der faldt ned fra loftet. Helt i stil med gyser-franchisen.

Det hele skete live under Zoom-opkaldet. Naturligvis med hjælp af overbevisende special effects.

Lipovsky og Stein var allerede inden mødet på listen over mulige kandidater til jobbet pga. deres idéer og passion for gyser-serien. Men netop det blodige optrin skulle være det, der i sidste ende sikrede dem tjansen.

Der er endnu ikke mange detaljer ude om den sjette films plot udover dens hovedpræmis. Her følger man en person, der får varsler om fremtidige og dødelige begivenheder.

LÆS OGSÅ: Gyser-ikon vil møde Freddy Krueger én sidste gang

I filmen snyder vedkommende desuden sin egen død og redder samtidig en række andre liv, hvorefter døden nu er i nakken på alle de overlevende. Med andre ord helt i tråd med Final Destination-universet.

'Final Destination 6' produceres bl.a. af Craig Perry, der har siddet i samme stol på den øvrige franchise, mens Jon Watts, der har instrueret Tom Hollands Spider-Man-film, også producerer.

Watts har desuden skrevet den oprindelige pitch for gyser-rebootet, mens Guy Busick og Lori Evans Taylor skriver manuskriptet. De to filmskabere har bl.a. gyserne Ready or Not samt Scream 5 på CV'et.