Dansker lavede den samme scene 160 gange i international storfilm!

Det havde nær kostet en finger! Av!
Billede
(© Foto: Fredrik Wenzel / SF Studios)

Filmskaber Ruben Östlund har vundet den Gyldne Palme i Cannes hele to gange – først for The Square med Claes Bang i 2017, og senest i år for den biografaktuelle Triangle of Sadness, der har to danskere på rollelisten, nemlig Vicki Berlin og Zlatko Buric.

I en podcast med os fortæller Vicki Berlin, at instruktøren bestemt ikke er kommet sovende til sin triumf. Han laver nemlig usædvanligt mange takes undervejs. Oftest må skuespillerne spille den samme scene om og om igen - nogle gange op til 100 gange!

 

LÆS OGSÅ: Woody Harrelson elsker Danmark!

Danskeren kan således afsløre, at hun lavede en af sine scener 160 gange – og det var altså lige ved at koste hende en finger:

- Jeg tror, det var de allerførste scener, hvor jeg skal hen og banke på en dør. Det var kun mig, der var ikke andre skuespillere, som var kommet til settet endnu.

- Det var to dage kun med banke-på-scener, og jeg bankede på den dør 160 gange måske. Så min finger var fuldstændig hævet og blå. Jeg måtte få en læge ind og lægge et salveomslag, så den ikke hævede, så jeg kunne bruge den dagen efter.

Men hos chef Ruben Östlund var der ingen kære mor:

- Den blev helt blåsort, men Ruben var enorm omsorgsfuld og sagde: ”Bare rolig. Det kan sminkes væk”. Så det var sødt af ham at tænke på det, siger den danske skuespiller sarkastisk.

'Triangle of Sadness' kan ses i biografen nu.

Lyt til hele podcasten med Vicki Berlin her, hvor hun fortæller meget mere om arbejdet på ’Triangle of Sadness’, herunder samspillet med Hollywood-stjernen Woody Harrelson.

 Du finder også podcasten på disse tjenester:


På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.