Christian Bale indrømmer: Skylder Leonardo DiCaprio sin karriere

Mange skuespillere skylder vist Leo en tak
Billede
(© Don't Look Up © Netflix / The Big Short © UIP)

Der er ingen tvivl om, at Christian Bale har haft en særdeles glorværdig karriere med roller i talrige ikoniske film, inklusiv fire Oscar-nomineringer, hvor en af dem (The Fighter) udmøntede sig i en sejr.

Men spørger man skuespilleren selv, så kan al hans succes spores tilbage til en enkelt person.

I forbindelse med den nye biograffilm Amsterdam, har Bale snakket med en række medier for at promovere filmen. Her hos kino.dk har vi selv mødt verdensstjernen, som du kan se og læse mere om her.

I et interview med GQ indrømmer Bale, at han var til audition på rollen som Jack Dawson i Titanic. En rolle, der som bekendt i stedet gik til en ung Leonardo DiCaprio. Men siden da har Titanic-stjernen nået en stjernestatus så massiv, at han ofte siger nej til adskillige roller i diverse storfilm.

 

LÆS OGSÅ: Timothée Chalamet afslører det gode karriereråd, han fik af Leonardo DiCapiro

Nogle af disse roller har Bale så været på spring til at overtage. Faktisk er han overbevist om, at stort set alle de roller, som han har haft gennem tiden, er blevet tilbudt til DiCaprio først. Og det gælder i øvrigt også alle andre jævnaldrende mandelige skuespillere, mener stjernen:

- Alle roller, som folk bliver tilbudt, får de kun, fordi han har givet dem videre på forhånd.

- Det er lige meget, hvor godt et forhold du har til instruktørerne. Alle dem, som jeg har arbejdet sammen med adskillige gange, tilbød hver og en af de roller til ham først.

- Tak, Leo - for han kan bogstaveligt talt selv vælge alt, hvad han laver. Og godt for ham, han er fænomenal.

 

LÆS OGSÅ: Christian Bale afslører den overraskende rolle, han gerne vil spille i Star Wars

Christian Bale tager det dog ikke personligt, at han konstant er andetvalget:

- Jeg ville heller ikke have den eksponering, som han har. Og han gør det fantastisk.

Christian Bale er lige nu biografaktuel i 'Amsterdam'.