Cookie- og Privatlivspolitik
'Ternet Ninja 3' er på vej: Se Anders Matthesens nye sjove video

'Ternet Ninja 3' er på vej: Se Anders Matthesens nye sjove video

Anden giver update

Stem op!
40
Stem ned!
0
(reset)

Sidste år solgte Ternet Ninja 2 langt over 930.000 billetter i biografen, og derved var Anders Matthesens animationsunivers den største danske film i 2021.

Da vi talte med Anders Matthesen i forbindelse med premieren på succesfilmen sidste år, spurgte vi til, om han havde planer om at lave en 3er – i første omgang i bogserien, men selvfølgelig også med henblik på en ny film. Og som han svarede dengang, havde han skrevet et halvt kapitel, som han var meget tilfreds med.

 

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen om 'Ternet Ninja 3': Jeg er i gang

Nu er der nyt fra Anden, der har delt en kort, veloplagt video på sin TikTok-profil. I videoen gør han sig klar til at nedfælde nye ord i 'Ternet Ninja 3' med kaffe, briller og en spidset blyant. Old school på den fede måde.

Den første Ternet Ninja-bog udkom i 2016, og to år senere blev filmatiseringen et kæmpehit med over 950.000 solgte biografbilletter og en plads blandt de bedst sælgende danske film nogensinde.

Bogen blev fulgt op af efterfølgeren 'Ternet Ninja 2', der blev til film sidste år, og nu er Matthesen således i fuld gang med at skrive den tredje roman. Vi krydser fingre for, at der snart bliver officielt meldt ud - om mon ikke der også kommer en filmversion af den tredje bog?

Ternet Ninja handler om drengen Aske, der har det lidt hårdt i skolen, men får uventet hjælp fra en ninjadukke besat af en gammel krigers ånd.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.