Cookie- og Privatlivspolitik
Se de første billeder: Mads Mikkelsen genforenes med stjerneinstruktør i ny dansk storfilm

Se de første billeder: Mads Mikkelsen genforenes med stjerneinstruktør i ny dansk storfilm

Den imponerende rolleliste er også afsløret

Stem op!
28
Stem ned!
0
(reset)

Mads Mikkelsen har i den grad fart på karrieren i udlandet, bl.a. med roller i alt fra Star Wars-franchisen til skurk i Harry Potter-universet samt en rolle i den kommende Indiana Jones 5.

Nu vender han hjem til Danmark i den kommende storfilm Bastarden, der instrueres af Nikolaj Arcel (En kongelig affære), som har skrevet det historiske drama i samarbejde med Anders Thomas Jensen (Retfærdighedens ryttere).

Nu er sløret løftet for hele den store rollebesætning, mens der også er blevet frigivet en håndfuld stemningsfulde billeder fra filmens optagelser, der er i fuld gang. Se billederne nederst i artiklen (fotos af Henrik Ohsten).

Udover Mads Mikkelsen medvirker bl.a. også Amanda Collin (En frygtelig kvinde), Simon Bennebjerg (Pagten), Gustav Lindh (Dronningen), Kristine Kujath Thorp (Ninjababy), Jacob Lohmann (Shorta) og Søren Malling (Kapringen), Morten Hee AndersenMagnus Krepper og Thomas W. Gabrielsson.

 

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen afslører sine 3 favorit-skuespillere

'Bastarden' skildrer kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750'ernes Danmark. Det er her Frederik 5's højeste ønske at kolonisere den sidste utæmmede del af sit rige.

I årtier har heden ligget ubesejret hen, hvor kongens drøm om at civilisere den er så godt som død. Men den stålsatte kaptajn Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen) trodser alle råd og begiver sig alene afsted for at opdyrke og kolonisere heden.

Kahlen får nu en fjende i den afstumpede godsejer Frederik de Schinkel (Simon Bennebjerg), der vil gøre alt for at tvinge Kahlen væk og i knæ.

Da den bortløbne husholderske Ann Barbara (Amanda Collin) imidlertid søger tilflugt hos Kahlen, formes et ubrydeligt bånd, hvor de sammen tager kampen op.

 

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen får hovedrolle i ny dansk storfilm

Det episke drama er baseret på Ida Jessens bestseller 'Kaptajnen og Ann Barbara' fra 2020. Både bogen og filmen er inspireret af virkelige begivenheder, der har temaer som ambition, magt, hævn, kærlighed og tilgivelse i spil.

'Bastarden' har biografpremiere i efteråret 2023.

Foto: Henrik Ohsten

Foto: Henrik Ohsten

Foto: Henrik Ohsten

Foto: Henrik Ohsten

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.