Cookie- og Privatlivspolitik
15 år efter: Sensationel sci-fi-film får endelig en direkte fortsættelse

15 år efter: Sensationel sci-fi-film får endelig en direkte fortsættelse

Det næste kapitel har fået instruktør

Stem op!
31
Stem ned!
0
(reset)

Filmselskabet Paramount Pictures har det sidste år haft stort held med at puste liv i deres forskellige allerede eksisterende filmserier. Bl.a. blev Top Gun: Maverick sommerens store hit, mens Sonic the Hedgehog 2 også var en stor succes for selskabet.

Nu vil de få hjulene til at rulle igen på en anden populær filmserie, det forlyder nemlig, at 'Cloverfield 2' er på vej.

J. J. Abrams, der har stået bag et væld af store film og serier fra Star Wars til Star Trek til Lost, har været producer på alle tre film, der indtil videre er kommet ud i Cloverfield-serien. Det samme bliver også tilfældet med den nye film, der har fået Babak Anvari (Under the Shadow & 'Wounds') som instruktør.

LÆS OGSÅ: En glubsk løve er løs i biografen: 5 gode film med dræberdyr

 

Den første Cloverfield kom ud i 2008 og blev noget af en sensation som både et hit blandt publikum og anmeldere, der roste filmen for sin revolutionerende brug af found footage-stilen.

Selvom filmen, instrueret af Matt Reeves (The Batman), er 100% fiktion, havde den en dokumentarisk form skabt ved at bruge ”rigtige” optagelser som rammen for filmen, hvor farlige monstre invaderede New York.

Dens to efterfølgere 10 Cloverfield Lane og The Cloverfield Paradox havde en meget speciel udrulning, idet de i første omgang slet ikke var annonceret som Cloverfield-film, men først afslørede det da deres trailere blev udgivet.

Den vej vælger de dog ikke at gå med den nye film, som Cloverfield-fans allerede kan begynde at glæde sig til nu - der bliver en direkte fortsættelse til 'Cloverfield', modsat de to andre, der udforskede andre dele af science fiction-universet.

Det bliver altså spændende, hvordan man 15 år senere tackler Cloverfields rystende monsterangreb.

I første omgang blev projektet præsenteret som en direkte fortsættelse, det er der sidenhen blevet sået tvivl om. Der er derfor en risiko for, at den nye Cloverfield-film bliver en ny historie sat universet.

Filmens titel og udgivelsesdato er indtil videre ukendt.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.