Nyt træningsfoto af Ryan Reynolds lover godt for 'Deadpool 3'

Så begynder det...
Billede
(© Deadpool / 20th Century Fox)

Da Marvel for nyligt offentliggjorde listen over deres kommende titler frem mod 2025, var en af de titler som manglede Deadpool 3

Det har sat gang i visse spekulationer, men nu er der godt nyt fra hovedrollen. Ryan Reynolds træner Don Saladino har nemlig delt et træningsfoto, der viser, at stjernen er på vej tilbage i Deadpool-form!

I teksten deler træneren to emojis - en rød prik og to sværd - der er en klar reference til Deadpool, og han skriver "and so it begins" (og så begynder det, red.) efterfulgt af hastagget "#suitupwithDon". Se fotoet nederst.

 

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds deler verdens bedste idé til 'Deadpool 3' med Wolverine

Trods en manglende premieredato har 'Deadpool 3' faktisk været en del under udvikling. Således er det originale forfatterpar fra de to første film, Paul Wernick og Rhett Reese, kommet med ombord, efter at de ellers var udeladt i første omgang.

Mens instruktør Shawn Levy har overtaget dirigentstokken bag kameraet efter at have samarbejdet med Reynolds på Free Guy og Netflix-filmen The Adam Project.

Det er tidligere blevet meldt ud, at 'Deadpool 3' ikke forventede at starte optagelser i 2022 - så enten er der sket en udvikling dér, eller så er Renyolds ved at gøre klar til en Deadpool optræden i et andet MCU-projekt?

På MCUs store fase 5 kalender er der et hul den 24. februar 2024, som kunne være 'Deadpool 3'.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af DON SALADINO (@donsaladino)