Nyt krav til den næste James Bond betyder, at flere favoritter er ude

Henry Cavill og Tom Hardy kan ikke leve op til det
No Time to Die James Bond Daniel Craig
(© FOTO: NICOLA STYLES / MGM)

Det er ingen hemmelighed, at der skal findes en ny skuespiller til rollen som den ikoniske James Bond.

Efter at Daniel Craig smed 007-smokingen sidste år, har rygterne kørt derud af. Flere kandidater har været i spil, men stadig ingen er blevet udvalgt.

En ny afsløring fra journalist Ross King betyder dog, at flere af favoritterne formentlig allerede kan vinke farvel til rollen.

 

LÆS OGSÅ: Kvindelig forfatter står bag ny James Bond-trilogi: Er det fremtidens 007-film?

Til ITV fortæller King nemlig:

- Det nyeste rygte – og i nogle henseender er dele af det meget korrekt – er, at Bond-producerne grundlæggende leder efter en yngre Bond. Formentlig en person i sine 30’ere.

Planen er nemlig, at den næste 007 skal kunne danne frontfigur i mindst tre film, der skal føre franchisen videre i samme ånd, som Daniel Craig gjorde.

Men også højden er et vigtigt omdrejningspunkt, ifølge King:

- Den anden ting de siger er, at skuespilleren skal være højere end 1.77 meter (5’10”, red.).

Det er måske ikke de mest overraskende afsløringer, men det betyder alligevel, at fanfavoritter som 39-årige Henry Cavill, 41-årige Tom Hiddleston, 44-årige Tom Hardy (der i øvrigt er 1.75 meter høj) og 49-årige Idris Elba kan slettes fra listen - da de alle er eller vil være for gamle inden optagelserne starter. De fleste af dem ville dog opfylde højde-kravet.

Ligesom at King kunne afsløre, at den anden tidligere kandidat Sam Heughan (på 44 år) også er ude.

De nye storfavoritter tæller altså bl.a. James Norton på 37 år, Richard Madden på 36 år, Tom Hopper på 37 år og Aidan Turner på 36 år.

 

LÆS OGSÅ: Fifty Shades of Grey-stjerne er ny favorit til at blive den næste James Bond

Producer Barbara Broccoli udtalte tidligere på sommeren, at de stadig er meget langt fra at finde den næste James Bond, da de i første omgang har et større arbejde med at ”genopfinde” karakteren:

- Ingen er på tale. Vi arbejder på at finde ud af, hvor vi gerne vil hen med ham [James Bond, red.]. Der er ikke et manuskript, og vi kan ikke skrive et før, vi har besluttet os for, hvordan vi vil gribe den næste film an, fordi vi skal egentlig opfinde på Bond på ny.

- Vi genopfinder, hvem han er, og det tager tid. Jeg vil sige, at optagelserne er mindst to år væk.

Det lyder dog til, at Daniel Craigs periode som 007 alligevel vil danne baggrunden for den næste Bond. Ifølge King vil den næste spion i majestætens tjeneste nemlig også have en sammenhængende trilogi a la Craigs version.

Men vi skal altså ikke regne med at se en ny James Bond-film i biograferne før tidligst i 2025.