Mads Mikkelsen afslører sine 3 favorit-skuespillere

To legender og én lille overraskelse
Billede
(© Druk / Nordisk Film / Henrik Ohsted)

Den danske stjerne Mads Mikkelsen modtog for nyligt en ærespris ved Sarajevo Film Festival i Bosnien og Hercegovina.

I den anledning svarede skuespilleren på diverse spørgsmål fra presse og tilskuere. Her blev danskeren bl.a. spurgt ind til, hvem der var hans tre favorit skuespillere.

I første omgang svarede stjernen lidt kækt:

- Hvis jeg svarer på det spørgsmål, vil jeg kun have tre venner, og jeg vil få tusind fjender, ikke? 

 

LÆS OGSÅ: Se videoen: Mads Mikkelsen sætter svensk instruktør på plads efter kritik af dansk film

Men efter lidt reflektion faldt der tre navne:

- Der er så mange fantastiske skuespillere, som jeg har arbejdet med derhjemme (i Danmark, red.), og mange flere i udlandet.

- Én gut, som jeg altid gerne har ville arbejde med er den franske skuespiller Vincent Cassel. Jeg synes, at han er fantastisk. Jeg voksede op med Robert De Niro, og hvis jeg kunne have Meryl Streep på mit hold, ja, så ville det være alletiders.

Så dér har vi det. Mads Mikkelsens tre favoritter, som vi i den grad håber at se ham spille overfor en gang i fremtiden!

De Niro og Streep er selvfølgelig legender, mens Vincent Cassel måske er en lille overraskelse, omend den franske stjerne er en kendt herre - også i Hollywood, hvor han har været med i alt fra Black Swan til Ocean's 13.

Til næste sommer kan man se danskeren overfor bl.a. Harrison Ford i 'Indiana Jones 5'.