Legendarisk instruktør kritiserer moderne actionfilm: "Jeg keder mig bare"

Har han en pointe?
Collateral Tom Cruise Michael Mann
(© Collateral (UIP))

'Manhunter', 'L.A. Takedown', 'Theif', The Last of the Mohicans, Heat, The Insider og Collateral med flere. Filminstruktøren Michael Mann har så absolut sin del af fremragende film på CV'et. Herunder bestemt også op til flere nervepirrende actionfilm.

Men hvordan står det så ifølge filmskaberen til med moderne actionfilm? Jo, de keder ham. Det skriver Total Film: "Jeg keder mig bare [med moderne actionfilm, red.]. Det er ikke særlig interessant."

Michael Mann er dog ikke kun negativt stillet overfor nyere actionfilm, men afslutter ganske resolut med generelt ikke at være imponeret.

 

LÆS OGSÅ: 27 år efter får elsket actionklassiker endelig en fortsættelse

Instruktøren, der bl.a. netop står bag den banebrydende actionfilm 'Heat' fra 1995, har denne måned udgivet bogen 'Heat 2', der både fungerer som en prequel og en sequel. En bog, Michael Mann endda også kunne have planer om at filmatisere på et tidspunkt.

Det bliver i så fald helt klart til det store lærred og altså ikke som en tv-serie eller en film direkte til streaming. Der er nemlig absolut intet som biografoplevelsen, fortæller Michael Mann.

Den 79-årige instruktør er lige nu ved at indspille filmen 'Ferrari' om skaberen bag den ikoniske sportsbil, Enzo Ferrari, spillet af Adam Driver.