Forrådt og afskrevet: Måtte vente 20 år på at lave dansk storfilm
Sidste del af den store, danske 2. verdenskrigsfortælling De forbandede år 2 er i biografen netop nu. I den anledning har vi talt med manden bag, Anders Refn, der sidder i den varme biografstol i vores nyeste podcast:
I 'De forbandede år 2' er vi nået til 1943, hvor samarbejdspolitikken med den tyske værnemagt ophører, mens modstandsbevægelsen vinder frem.
Karl Skov (Jesper Christensen) kæmper for at holde sin fabrik i live og sammen på sin familie. De splittes imidlertid snart, hvor især sønnen Aksel (Mads Reuther) går i en radikal retning, da han melder sig ind i den blodige frihedskamp.
Find dine billetter til 'De forbandede år 2' her:
Netop modstandskampen har været en central del af motivationen for, at Anders Refn har villet lave sin 2. verdenskrigsfortælling:
- Jeg synes, at det er min generations forpligtigelse ikke at sælge den der Morten Korch-heltefortælling om de tapre danske frihedskæmpere videre til dem, der kommer efter os. Fordi i realiteten - og det er et faktum - så var det kun 2% af den danske befolkning, som deltog i frihedskampen. 2%, ikke?!
'De forbandede år 2' byder således på et mere nuanceret blik på modstandskampen med unge, uerfarne drengerøve, der begår fejl og bliver psykisk nedbrudt.
Over 20 år in-the-making
Rejsen til at få lavet sine to spillefilm har været lang for Anders Refn, der i podcasten fortæller om en over 20 år lang kamp for at få realiseret sin vision.
Da Anders Refn stod bag kameraet på 'De forbandede år' i 2020, var det 27 år siden, at han sidst havde haft premiere på en spillefilm.
I mellemtiden havde han dog bl.a. lavet otte film med Lars von Trier og ikke mindst serien 'Taxa' hos Danmarks Radio. Det var faktisk også hos DR, han forsøgte at lave 'De forbandede år' som tv-serie i første omgang. Seks afsnit, et for hvert år under krigen.
Men han blev afvist gang på gang. Refn havde ellers allerede udvalgt to stærke navne til sit hold:
- I starten, da jeg fik ideen, havde jeg tænkt mig, at det skulle være Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen, der spillede de to brødre. Det kunne have været sjovt. Men det var 20 år tidligere. I 1998-99, fortæller den danske instruktør.
De gentagende afslag og den lange ventetid betød en masse stress hos filmskaberen:
- Når alle de andre fik lov til at lave 2. verdenskrigsfilm, tænkte jeg hver gang "Åh, nej, for satan, bare de ikke hugger min historie".
"Der var ingen, der ville støtte mig"
Efter mere end 20 års kamp endte Refn endelig med at få støtte hos TV2, men projektet skulle omskrives til to spillefilm. Og så skulle instruktøren yderligere skaffe en masse millioner til realiseringen:
- Der var ingen, der ville støtte mig. Jeg var åbenbart afskrevet som instruktør. Det var en meget mærkeligt at opleve.
- Alle de der mennesker, som jeg havde hjulpet med at klippe deres film og reddet dem fra den ene katastrofe efter den anden. Pludselig blev de fjerne i blikket, når jeg spurgte om, jeg måtte få lov til at lave noget.
Det var først for alvor, da hans søn, instruktøren Nicolas Winding Refn, foreslog at lave filmen i hans produktionsselskab Space Rocket med Lene Børglum, at projektet for alvor begyndte at leve. Men det holdt hårdt:
- Vi prøvede at skaffe penge fra udlandet, men det var virkelig med hiv og sving. Det var virkelig svært at få pengene sammen. Så vi lavede den altså for 25 millioner. Etteren. Det er to og en halv times historisk dramatik, understreger instruktøren.
Ramt af en blodprop
Faktisk blev Anders Refn ramt på helbredet:
- Jeg har aldrig arbejdet så hårdt i mit liv. Vi skulle lave 3, 4, 5 scener hver dag. Det endte også med, at jeg fik en blodprop. Da vi skulle lave pressemøde, blev jeg pludselig svimmel og sådan noget og tænkte, det er sgu da mærkeligt.
- Babu-babu kom jeg så afsted ind på Rigshospitalet og var sindssyg heldig og fik noget, der hedder trompolyse, som opløste blodproppen. Allerede inden jeg kom ud af scanneren, var jeg symptomfri, og en uge efter sad jeg og klippede film igen.
- Men det kunne lige så godt være gået galt. Hvis jeg havde været oppe i mit hus i Sverige eller sådan, så kunne jeg jo være død af det. Det er jo livstruende.
Lavet på et hængende hår
Instruktøren var faktisk selv begyndt at tvivle på, om han skulle få realiseret sit drømmeprojekt:
- Det var på et hængende hår, at vi fik lavet filmen, nu fylder jeg 78 år. Så jeg var da lidt i tvivl, om jeg overhovedet fik lov til at lave den. Skulle jeg dele skæbne med Carl Th. Dreyer? Som ikke fik lavet sin Jesus-film. Og der er mange andre instruktører, som døde med gode manuskripter i baglommen.
'De forbandede år 2' kom heldigvis i mål, og Refn glæder sig over, at hans film endelig kan ses i de danske biografer.
Men noget gør stadig ondt:
- Nådigt er jeg sgu ikke sluppet, for Flemming [Quist Møller, red.] døde her for en måned siden. Det var forfærdeligt. Jeg taler med ham hver dag. Han var en livsven.
Den ikoniske danske forfatter og tegner Flemming Quist Møller har været med til at skrive manuskriptet til de to De forbandede år-film, men også en lang række af Anders Refns andre film og tv-serier. Han gik bort tidligere i år, den 31. januar.
Refn fortæller, at Flemming Qvist Møller nåede at se den færdige film og var yderst tilfreds med resultatet.
'De forbandede år 2' kan ses i biografen nu.
Lyt til hele vores samtale med Anders Refn, der både dykker mere ned i 'De forbandede år's tilblivelse og forholdet til Flemming Qvist Møller, men også hele karrieren, der strækker sig over 50 år i dansk film:
Du finder også podcasten på disse tjenester:
- På Spotify
- I Apple podcast
- Hos Libsyn
- På Podimo
- Google podcast
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)