Efter 28 år sker det: Fortsættelse til ikonisk dansk gyser starter optagelser

Ole Bornedal står bag kameraet
Billede
(© Rolf Konow / Nattevagten / Thura Film)

Vi har tidligere skrevet, at Nattevagten 2 var på vej - med titlen Nattevagtens datter.

Sidste år kunne vi afsløre, at hovedrollen, den titulære datter, bliver instruktør Ole Bornedals egen datter, Fanny Leander Bornedal.

På det tidspunkt sagde Ole Bornedal også, at filmen endnu manglede finansiering for at kunne gå i produktion, selvom manuskriptet var på plads.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau er åben for Nattevagten 2 - men på én betingelse

Nu er der nyt, fordi 'Nattevagten 2' ser altså ud til at blive en realitet. Optagelserne starter nemlig i slutningen af september. Det erfarer kino.dk.

Handlingen og den øvrige rolleliste er endnu ikke afsløret. Men selvom Sofie Gråbøl bl.a. står som medvirkende på filmens IMDb-side, så erfarer kino.dk, at hun ikke vender tilbage i rollen som Kalinka.

Ole Bornedal stod i 1997 selv bag en amerikansk genindspilning med titlen Nightwatch.

'Nattevagtens datter' har ingen premieredato, men vi kan nok forvente at se den i biografen i enten 2023 eller 2024.