Derfor er Thor den første Marvel-superhelt, der får sin fjerde solofilm i MCU

'Thor: Love and Thunder' er biografaktuel
Thor / Chris Hemsworth / Thor: Love and Thunder
(© Walt Disney Pictures)

Tordenguden er tilbage i biografen denne uge, hvor den længe ventede superheltefilm Thor: Love and Thunder har fået premiere.

Find billetter billetter til filmen her:

 

I den forbindelse mødte vi filmens instruktør Taika Waititi, der også har stået bag Thor: Ragnarok, over en Zoom-forbindelse til en snak om sit seneste superheltebrag, der igen har Chris Hemsworth øverst på rollelisten som vikinge-guden Thor.

Thor bliver hermed den første superhelt i Marvels cinematiske univers (MCU), der har fået hele fire solofilm. Ifølge instruktøren er der en helt enkelt forklaring.

- Det er fordi, at han er den bedste. Jeg er måske partisk, fordi jeg har arbejdet på de her to film, men for mig er han den sjoveste karakter at se på.

- Selv mens han er midt i en eksistentiel krise, og mens han er i tvivl om, hvad han skal gøre med sit liv. Det er bare mere sjovt at se en karakter være sådan.

 

LÆS OGSÅ: De første reaktioner på 'Thor 4: Love and Thunder' er landet: "Den sjoveste film i MCU"

- Jeg vil hellere se Thor gå igennem de her store, menneskelige problemer end nogen anden. Bare fordi at han ikke er et menneske. Det er virkelig sjovt, synes jeg.

Waititi fortsætter sin begrundelse med at hædre Chris Hemsworth som det perfekte menneske.

- Når man tænker over det, så er Chris faktisk på mange måder et perfekt menneske. Måden han ser ud på, han er dygtig skuespiller, han er virkelig sjov - han har ligesom det hele. Og at se nogen som ham have en selvtillidskrise, det er bare virkelig underholdende.

'Thor: Love and Thunder' kan ses i biografen nu.