Six-pack, afbleget hår & denim vest: Se det første billede af Ryan Gosling som Ken-dukke

Barbie-universet tager form
Billede
(© Crazy, Stupid, Love / Carousel Productions ©)

Så er det første billede af Ryan Gosling som den ikoniske Ken-dukke endelig landet knap en måned efter, at Margot Robbie debuterede som Barbie.

På billedet, som kan ses nederst i artiklen, ses en ultra-tan Gosling med afbleget hår, denim vest, six-pack og Ken-underbukser.

Ligesom billedet af Robbie bliver det endnu engang bekræftet, at Barbie-filmen går all-in på at lave det ultimative Barbieland.

Greta Gerwig, instruktøren bag Little Women og Lady Bird, står bag den kommende film, som hun har skrevet sammen med Noah Baumbach.

LÆS OGSÅ: Stjernerne indtager Barbieland: Se den vilde rolleliste til kommende Barbie-film

Og selvom der endnu ikke er afsløret særligt mange detaljer fra filmens plot, kommer der angiveligt til at være flere versioner af både Barbie og Ken. Dertil bliver Robbies version af Barbie smidt ud af Barbieland, fordi hun ikke er perfekt nok.

Rollelisten til filmen består af en lang række af Hollywoods største navne som Will Ferrell, America Ferrera, Kate McKinnon, Emma Mackey, Kingsley Ben-Adir, Emerald Fennell og Michael Cera.

Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings-skuespilleren Simu Liu har for nyligt udtalt sig til Variety om filmen, som han kalder vild og unik:

- Jeg ville ønske, jeg kunne vise jer, hvad vi laver til dagligt, for det er helt vildt.

- Når du laver en scene, og det virker, og du så hører ”hahaha”, er det bare den bedste følelse i verden. Hvis du er et røvhul på et Greta Gerwig set, er der intet håb for dig, fortæller den 33-årige skuespiller.

LÆS OGSÅ: Se første billede: Margot Robbie er den ikoniske Barbie-dukke

Marvel-helten, der også har modtaget danseundervisning som forberedelse til filmen, skal efter sigende spille en af de mange Ken-dukker.

Liu fortæller også, at han har fået vokset hele sin krop til rollen, hvilket man næsten må formode, Gosling også har været igennem ud fra billedet af dømme.

Indspilningerne af den kommende Barbie-film blev påbegyndt i London tidligere i år, og det forventes, at filmen får premiere til sommer i 2023.

'Barbie' får premiere den 20. juli 2023.

(Kan du ikke se billedet herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)