Ny gyser gør op med konventionerne: "Hun vil ikke lade sig underkue. Hun vil ikke gemme sig"
I denne uge er der biografpremiere på gyseren Men. Filmen handler om kvinden Harper, der - i kølvandet på en personlig tragedie - tager alene til den landlige idyl i England. Her håber hun på at have fundet et sted at hele.
Men nogen eller noget fra den omkringliggende skov viser sig at følge efter hende. Hvad der starter som en mulig begyndelse på et nyt kapitel i Harpers liv, ender snart i et regulært mareridt for den tilflyttede kvinde.
'Men' har premiere den 2. juni. Find dine billetter her:
Filmen er instrueret af Alex Garland, som er kendt for bl.a. sine urovækkende science fiction-film Ex Machina og Annihilation. 'Men' er imidlertid hans første rendyrkede gyser.
Harper spilles af den Oscar-nominerede Jessie Buckley, mens man i stort set alle biroller finder Rory Kinnear, der er kendt fra bl.a. Daniel Craigs Bond-film. Kinnear spiller alt fra venlige værter, politimænd og bartendere til en uhyggelig, mytisk figur kendt som Den grønne mand.
LÆS OGSÅ: I over 2 år har biografen manglet denne type film… men nu er de her!
Vi mødte begge skuespillere, da gyseren blev vist på filmfestivalen i Cannes i maj. Her blev vi især klogere på Rorys mange roller, giftig maskulinitet og en hummerklo.
Du er stort set den eneste kvinde i filmen omgivet af mænd, Jessie. Hvordan var det?
Jessie: Jeg ville undersøge, hvordan jeg som kvinde kunne være i relation til mænd. Hvordan det trauma, som Harper har i filmen, kunne blive reflekteret på destruktive måder mellem kønnene.
I gyserfilm bruger man ofte begrebet "final girl" om den kvinde, der står tilbage for at bekæmpe ondskaben. Som fx Jamie Lee Curtis i 'Halloween'. Men Harper er en noget anderledes "final girl"?
Jessie: Det var fantastisk at komme på en så stor rejse og finde ud af, hvor hun står i de ting, der både er skræmmende, men som hun ikke ville lade sig underkue af. Hun vil ikke gemme sig.
Handler filmen i bund og grund om giftig maskulinitet?
Jessie: Jeg synes ikke, den handler om giftig maskulinitet. Den handler mere om, hvor det kommer fra, og jeg synes ikke, det er en individuel rejse. Det kommer fra et tab, og det handler om den sorg, hun slæber rundt på. Giftig maskulinitet er en del af det, men der er også ting i os kvinder, som vi skal lære at arbejde med.
Jessie: Jeg elsker både mænd og kvinder. Jeg vil helst væk fra et sted, hvor vi bebrejder og udskammer hinanden, for det føles som om, vi går tilbage i stedet for at bevæge os fremad. Det ville være en skam.
Rory spiller alle mulige karakterer. Hvilken karakter kunne I mindst lide?
Jessie: Jeg kunne ikke lide præsten med hans ulækre, lange fingernegle. Hans generelle attitude. Hver gang Rory kom på som præsten, ville jeg ikke have noget med ham at gøre. Men når han var karakteren Jeffrey [den godmodige udlejer, red.], ville alle hænge ud med ham.
Rory: Ja, man laver alle de her ting som skuespiller i det indre liv, og som person tænker man, at det er, hvem jeg er, og hvad, der er inde i mig, der er vigtigt. Men det går op for én, at folk totalt ændrer mening om mig, Rory, afhængig af, hvad jeg kom ud med, hvilken paryk, tænder eller kontaktlinser, jeg havde på. Det er på en måde en smule deprimerende.
Hvilken af dine roller var sværest at spille?
Rory: Jeg kunne ikke lide at spille Den grønne mand. Især imod slutningen. Det var den koldeste at spille [han er nøgen, red.]. Og så tog det 7,5 time at få makeup på. Med alle de andre karakterer var Alex [Garland, filmens instruktør, red.] generøs i forhold til, hvordan jeg og makeup-folkene kunne skabe dem, men med Den grønne mand var han meget specifik. Han følte totalt ejerskab over billedet af den her figur til den grad, at efter de 7,5 timer ville han selv lave de sidste 20 minutters makeup.
Alex Garland virker som den her virkelige kunstner, en auteur. Men man læser også, at han giver plads til input fra jer skuespillere?
Rory: Det var os, der skrev filmen, ha ha!
Jessie: Jeg tror, Alex er lidt allergisk over for begrebet auteurskab. Det geniale ved at arbejde med ham er, at han viser alle respekt og giver plads til, at man kan komme til i filmen. Om man er production designer, fotograf eller andet, så får man plads, og det betyder, at alle afkroge af hans film har tydelige elementer af deres arbejde. Det samme med os skuespillere, og det er sådan en spændende ting at være en del af.
Rory: Nogle gange har folk masser af generøsitet, men ved ikke, hvordan man binder det hele sammen. Det spændende ved at arbejde med ham, er, at han tænkte over de input, man kom med, og hvordan de passede ind i filmen.
Ofte fortæller skuespillere i gyserfilm, at det er ret sjovt på optagelserne, selvom der er blod og traumer i selve filmen. Oplevede I det også sådan?
Rory: Man kan ikke tage sig selv alt for seriøst, når man har en tredje fod hængende på sit ben. Og du er i dine boksershorts, og du har en hummerklo på hånden og er klædt ud som en grøn alf. Så kan man ikke tage sig selv for seriøst. Man kan ikke skælde ud og råbe: "Hvor er min kaffe!"
Rory: I vores forberedelse fandt vi tre [Alex, Jessie og Rory, red.] ud af, at vi var på bølgelængde, så da vi begyndte optagelserne, havde vi allerede et godt venskab og samarbejde, der gjorde det rigtig let at arbejde.
Jessie: Jeg måtte vende mig om og grine i nogle af de mest vanvittige scener. Det var altid sjovt.
'Men' har premiere den 2. juni. Find dine billetter her:
