Cookie- og Privatlivspolitik
Nicolas Cage afslører: Derfor vil han aldrig træne hårdt til en rolle igen

Nicolas Cage afslører: Derfor vil han aldrig træne hårdt til en rolle igen

Legenden røber også sit eget favorit Cage-meme

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

Hvis du kan huske Ghost Rider fra 2007 med Nicolas Cage i Marvel-filmens kraniebesatte hovedrolle, så kan du nok også huske den levende legendes veldefinerede overkrop i en af filmens scener.

For udover, at Cage leverer en både melankolsk underspillet samt over-the-top præstation i rollen som Johnny Blaze aka Ghost Rider, så blev der også trænet hårdt til rollen, hvilket altså gav muskelpote for Cage.

LÆS OGSÅ: Derfor er Nicolas Cage (måske) verdens bedste skuespiller

I et nyligt interview fortæller han imidlertid, at han aldrig igen kommer til at træne så hårdt til en rolle. Grunden er både sjov og faktisk ganske forståelig.

Cages grund er nemlig, at der alligevel ikke var nogen, der tror på, at det er hans rigtige krop - i hvert fald ikke i 'Ghost Rider', men at det derimod var en CGI-optimeret omgang muskler:

- De [mavemusklerne] er ægte, og det er derfor, jeg aldrig vil træne så hårdt igen. Fordi ingen ville tro, at de var ægte, og de troede, at det var CGI, hvilket det ikke var, så hvad er meningen?

Nicolas Cage i rollen som Johnny Blaze aka Ghost Rider

Den 58-årige skuespiller afslørede desuden, hvilket Cage-meme, der er hans favorit ud af de i massevis, der findes på nettet. Hans favorit-meme er det, der skulle bevise, at han faktisk er en vampyr og har været det i hvert fald siden 1870'erne.

Faktisk spilledes Cage i Vampire's Kiss en mand, der tror, han er ved at blive forvandlet til en vampyr, mens han i den kommende gyser-komedie 'Renfield' skal spille selveste Dracula, så måske der er noget om snakken?

Er Nicolas Cage i virkeligheden en vampyr?

Cage er biografaktuel her i landet med actionkomedien The Unbearable Weight of Massive Talent, hvor han spiller en fiktiv version af sig selv, som hyres til at deltage i en superfans fødselsdagsfest.

'The Unbearable Weight of Massive Talent' er i biografen nu. Find dine billetter her:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.