Marvel-chef varsler fremtiden for superhelteuniverset: Publikum kan finde ledetråde allerede

Den store afsløring kommer til september
Billede
(© The Avengers / Disney )

Næste Marvel-film, der rammer biograferne landet over, er den længe ventede Thor 4: Love and Thunder af den New Zealandske instruktør Taika Waititi

Fjerde kapitel i fortællingen om tordenguden får premiere den 6. juli, og allerede nu kan du købe billetter her

Men hvad har Marvel ellers i sigte, når det kommer til afslutningen på fase 4? Den 9.-11. september i år rammer D23 Expo 2022, hvor der kommer til at blive afsløret en stor del af planen for Marvels Cinematic Universe. 

Den 10. september kommer der både instruktører, skuespillere og repræsentanter fra Marvel Studios samt endnu hemmelige gæster. 

Det er i denne sammenhæng, at der vil blive afsløret nogle af de kommende biograf- og Disney+-titler, som Marvel Studios har i støbeskeen. 

LÆS OGSÅ: Se plakaterne: 'Thor 4' varsler torden, geder og Christian Bales nye Marvel-skurk

Kevin Feige, formanden for Marvel Studios, har udtalt sig, om hvad vi kan forvente, til publikationen Total Film:

- Som vi nærmer os enden på fase 4, tror jeg, at folk begynder at kunne se, hvor næste saga fører hen.

- Jeg tror, der har været en del ledetråde allerede, der i al fald har været åbenlyse for mig, som fortæller lidt om, hvor hele denne saga er på vej hen.

- Men vi kommer til at være lidt mere direkte i vores udmeldinger de kommende måneder, hvor vi fremlægger en plan, så det publikum, der gerne vil se det store billede, kan se en smule mere af det store landkort. 

Fans har længe spekuleret på, om det efterhånden omfattende univers ender ud i eventet kendt som Secret Wars. 

Secret Wars er en stor del af tegneserie-kanon og involverer både X-Men, Spider-Man, Fantastic Four, Deadpool samt Avengers. 

LÆS OGSÅ: Spilletid bekræftet: 'Thor 4' bliver Marvels korteste film i 5 år

Brødrene Anthony og Joe Russo, som bl.a. har stået bag Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame, udtalte sig til ComicBook i 2020 om Secret Wars-tegneserierne:

- Jeg læste den, da jeg var 10 eller 11, og det var en af de første større bøger, der fik samlet alle heltene i den skala. Det var historiefortælling på sit ypperste, fortæller Joe Russo.

- Jeg kunne også godt lide idéen om, at skurkene slog sig sammen med heltene. Anthony og jeg kan godt lide komplicerede forhold mellem helte og skurke, og vi kan lide skurke, som tror de er helte i deres egen historie, hvilket alt sammen er et aspekt af Secret Wars. At udføre et projekt i en skala som Infinity War hang direkte sammen med drømmen om Secret Wars, som bare er endnu større, fortsætter Joe.

- Det ville være den største film, man kunne forestille sig, og det er det, der virkelig får os op at køre over historien. Ambitionerne omkring den er endnu større end ved Infinity Sagaen, fortæller Anthony Russo. 

Kevin Feige var mere tilbageholdende, da han udtalte sig om Secret Wars som afslutning på fase 4 til ComicBook:

- Jeg har set rygterne. Hvorfor snakker alle om det nu? Det er det, jeg vil vide. Først skriver én person om det, så den næste, så skriver alle om det, og så sker det lige pludselig. 

LÆS OGSÅ: Sådan reagerede Samuel L. Jackson på vild Marvel-kontrakt

Publikationen Deadline kommer også med sit bud på, hvorfor Secret Wars er den bedste afslutning på fase 4. 

Secret Wars vil kunne samle op på alle nuværende plots, og det stemmer overens med det, man indtil videre ved sker i MCU. Spider-Man og X-Men er blevet en del af Disneys MCU og kan derfor væves ind i de fortællingerne.

Dertil kommer de næste fem film samt alle planlagte Disney+-serier til at involvere mindst én Avenger pr. projekt. Derudover er Deadpool 3 på vej, og så ser det positivt ud for en mulig Fantastic Four-film i denne fase. 

Det ser derfor ud til, at vi må vente spændt lidt endnu, og se hvor Kevin Feige og resten af MCU leder os hen til september. 

Indtil da kan man se frem til, at Thor 4: Love and Thunder lander i biografen den 6. juli.