Her er de største forskelle mellem Jurassic Park og Jurassic World ifølge Jeff Goldblum

Se ikonet i 'Jurassic World: Dominion'
Jeff Goldblum / Jurassic Park / Jurassic World
(© UIP)

Så er den tredje Jurassic World-film endelig landet i biograferne landet over. Filmen byder på gensyn med både Jurassic World-castet samt den originale trio fra Jurassic Park-filmene.

Find dine billetter til 'Jurassic World: Dominion' her:

I anledningen af premieren på den længe ventede fortsættelse tog vi en snak med instruktør Colin Trevorrow samt flere af filmens stjerner, deriblandt fan-favoritten Jeff Goldblum.

Goldblum, som spiller den ikoniske Dr. Ian Malcolm, kom ind på de væsentligste forskelle på de oprindelige Jurassic Park-film og de nye film i universet.

Skuespilleren sætter først og fremmest fokus på de teknologisk forhold, der har gjort sig gældende under indspilningen af de to trilogier:

- Teknologiens udvikling. Tidligere var der mange tennisbolde. Folk bruger stadig meget CGI, men Colin sagde mindre af det og mere af de ægte animatroner.

- John Nolan var fyren i dukke-butikken i Pinewood Studios, der lavede disse spektakulære, større og mere farverige dinosaurer. Og de var der, og vi spillede skuespil med dem. Så det var anderledes, fortsætter Goldblum. 

'Jurassic Park' (1993)

LÆS OGSÅ: Derfor vendte Jurassic Park-legenden Jeff Goldblum tilbage til dinosaur-universet

Dernæst kom de vejrmæssige og samfundsmæssige udfordringer, der opstod i begge omgange:

- Den første gang var der en forfærdelig orkan, der besatte den første uge af optagelserne, hvilket var forfærdeligt, men vi kom igennem det, og vi blev stærkere af det. Og denne gang var der Covid-19, som I ved.

- Men der skal lyde en tak til Alexandra Derbyshire, britisk producer, og Patrick Crowley, da de var banebrydende og skabte denne her plan. Vi var den første film, der begyndte sine optagelser under pandemien, og det var unikt.

- Verden er aldrig gået igennem sådan noget før. Men vi kom igennem det. Men ja, det var de mere specifikke forskelle, fortsætter den snart 70-årige skuespiller.

'Jurassic World: Dominion' (2022)

Sluttelig opsummerede den altid positive stjerne de to oplevelser:

- Men gode skuespillere begge steder og god samarbejdsatmosfære.

LÆS OGSÅ: Nyt i biografen: Her er danskernes 5 mest ventede film i juni

Både Goldblum, Laura DernSam NeillBryce Dallas Howard og selvfølgelig Chris Pratt samt en masse gamle og nye dinosaurer er at finde i den nye 'Jurassic World: Dominion'.

'Jurrasic World: Dominion' kan ses i biografen nu.