Efter 'Lightyear': Denne Disney-karakter vil Chris Evans helst lægge stemme til

Marvel-stjernen er biografaktuel
Billede
(© Avengers: Age of Ultron / Disney ©)

Chris Evans er efterhånden en rutineret skuespiller med over 20 år i branchen. I løbet af den tid har han nævnt sin store kærlighed til Disney masser af gange.

I et nyligt interview med Buzzfeed, hvor den hundeelskende skuespiller sidder med en flok hvalpe, kom han ind på sin kærlighed til animation.

Her fortalte Evans, at han som barn drømte om at blive animatør, hvorfor det var en kæmpe oplevelse for den 41-årige skuespiller at komme ind i Pixar studios under optagelserne til den biografaktuelle Lightyear.

Find dine billetter her:

 Under en nylig pressekonference kom Evans endda ind på hvilken Disney-karakter, han altid har drømt om at lægge stemme til:

- Hvis jeg kunne lægge stemme til en anden karakter, som jeg dog ikke tror, jeg kunne slippe afsted med, men jeg har altid været en kæmpe fan af 'Robin Hood'. Den gamle animerede 'Robin Hood'.

- Jeg synes bare, at Robin Hood var så sej. Ud af alle karaktererne i Disneys kartotek, skiller Robin Hood sig mest ud. Jeg synes bare, at han er så cool, charmerende og kompetent, men jeg har jo ikke den der fede britiske accent, men jeg ville da gerne give det et skud.

Ellers gør jeg bare som Kevin Costner og bare slet ikke prøver på at ramme accenten.  

Om Captain America-stjernens drøm om at spille Robin Hood går i opfyldelse, må vi vente at se. Men indtil da kan han høres i filmen 'Lightyear' som den populære Space Ranger Buzz Lightyear.

'Lightyear' kan ses i biografen nu.