Oscar-vært fik dødstrusler over én særlig joke om Hollywood-stjerne

Amy Schumer kontaktet af Secret Service
Billede
(© Blondiner i junglen / 20th Century Fox ©)

Komikeren Amy Schumer var en af tre værter ved dette års famøse Oscar-show. Selvom det ikke var værternes jokes, der trak overskrifter efter at showet løb af stablen, viser det sig nu, at Schumer har fået dødstrusler pga. en joke der involverede Kirsten Dunst.

Den upopulære joke handlede om ægteparret Jesse Plemons og Kirsten Dunst, hvor Schumer pludselig hiver Dunst ud af sin stol og kalder hende en seat filler.

Seat fillers er folk der sætter sig på tomme pladser, når en kendis forlader sin stol for at lokalet altid ser fyldt ud.

LÆS OGSÅ: Er Will Smiths karriere slut? Filmprojekter droppes på stribe

Både Dunst og Plemons var med på joken, som var koreograferet på forhånd. Schumer havde endda fået godkendt alle de jokes, hun lavede med de personer de omhandlede på forhånd.

Da Schumer for nyligt deltog i The Howard Stern Show fortalte hun, at hun pga. joken har modtaget flere dødstrusler fra folk, der mener at hun var respektløs overfor Dunst.

Schumer fortæller, at hun blev klar over, at der var et problem med trusler, da den amerikanske sikkerhedstjeneste pludselig ringede til hende:

- Det var så slemt at Secret Service kontaktede mig. Jeg svarede, at jeg tror I har det forkerte nummer. Det er Amy, ikke Will. Kvindehadet er helt utroligt.

LÆS OGSÅ: 32 år siden første nominering: Personlig film udløser endelig Oscar

Los Angeles’ politi har ligeledes været i kontakt med Schumer efter truslerne, hvilke ledte til at Schumer frigav følgende udtalelse:

- Hey, jeg forstår godt kærligheden til Kirsten Dunst. Jeg elsker hende også! Jeg ville ikke være respektløs på den måde overfor denne dronning.