Fra USA til lille, svensk ø: "Hollywood-film har bare flere penge til at fucke lortet op"
I denne uge er der biografpremiere på filmen Bergmans Ø. Dramaet er instrueret af den franske instruktør (med det danskklingende navn) Mia Hansen-Løve.
Det er en for instruktøren meget personlig film, hvor vi følger det amerikanske par Chris og Tony, der begge lever af at lave film.
De tager sammen på en ferie på den mytiske svenske ø, Fårö, for at finde inspiration i det bjergtagende, vilde landskab, hvor den legendariske Ingmar Bergman boede og optog de fleste af sine film.
LÆS OGSÅ: Den store guide til påskens mange biograffilm
Chris og Tonys forhold sættes i kontrast til den unge Amy, som bliver en slags persona af både Chris og instruktøren Hansen-Løve.
Amy spilles af Mia Wasikowska, der er kendt fra både store Hollywood-produktioner som Alice i eventyrland og arthouse-film som The Kids Are All Right. Vi har talt med Wasikowska om sin nye rolle, om Ingmar Bergman, og om forskellen på at indspille film i Hollywood og på en lille, svensk ø.
Hvordan vil du beskrive filmen?
For mig handler den om en kvinde, som forsøger at finde sin stemme som en kreativ kunstner. Ikke mindst i skyggen af sin mand, men også i skyggen af Ingmar Bergman. Altså mandlige figurerer i hendes liv.
Hvem er din karakter, Amy?
Hun er en slags version af Chris, der muligvis er en version af instruktøren Mia Hansen-Løve. Chris er en fortæller, der afholder sig fra at handle, hvor Amy er den, der handler og udviser de ting, som Chris længes efter i sit liv. Hun er meget passioneret, fuld af liv og impulsiv. De ting, som Chris er ikke føler eller kan handle på.
Kan du relatere til Amys historie?
Ja, da filmen blev vist på Sydney Film Festival, var reaktionen fra mine veninder, at det var præcist, som man har det, når man er forelsket og gør dumme ting. Mia fangede noget, som jeg har følt i tidligere forhold, men som ikke har været udtalt før. Jeg tror, at filmen taler til mange kvinder og sikkert også mænd.
Er denne film kun for fans af Ingmar Bergman?
Nej, for det føles aldrig, som om Mia Hansen-Løve prøver at genskabe hans værker, så hvis man ikke kender til hans film, vil den stadig fungere som historie.
Hvordan vil du beskrive dit eget forhold til Bergman?
Han er en legendarisk figur i kunstfilm. Han er en kæmpe inspiration for mange filmskabere. Jeg har måske set fire af hans film. Han er fantastisk. Jeg elsker virkelig 'Persona', 'Fanny & Alexander' og 'Som i et spejl'.
Det var ret surrealistisk at optage i det landskab, som han bruger i sine film. Men jeg kender langt fra til alle referencerne til hans film, men jeg ved, at han er enormt indflydelsesrig.
Præger det dit syn på Bergman, at han ikke var den bedste person over for mange mennesker?
Til en vis grad. Jeg ville gerne kunne sige, at jeg var en person, som ikke gik op i det, og jeg prøver at adskille kunstneren fra mennesket. Men det er surt, hvis de er nogle røvhuller, ikke? Jeg er sikker på, at han var et mareridt. Men jeg glæder mig over ikke at kende alle detaljerne, så jeg kan nyde hans film på afstand. Men jeg føler, at der er mindre tolerance for den slags i dag end tidligere. Det er svært ikke at lade sig påvirke af det, især hvis det er af særlig grov karakter.
Hvordan var det at indspille filmen på en lille ø?
Jeg er nogle gange lidt betænkelig over for, hvis man skal indspille film meget langt væk eller langt ude på landet eller lignende, men jeg blev behageligt overrasket. Det føltes ikke isoleret. Man var knyttet til samfundet, og det var let at komme omkring på cykel. Det var meget behageligt at filme der. Normalt, når man optager inde i byen, lader de aldrig én ude af syne. Men her kunne jeg cykle rundt fra scene til scene for mig selv, og det var næsten som at være på ferie. Den frihed får man aldrig på en film.
Det lyder som det modsatte af at lave en Hollywood-film…
Ja, der får man ikke lov til at gå på toilettet alene.
Følte du, at det var noget specielt at optage de samme steder, som Bergman gjorde dengang?
Jeg blev overrasket, fordi flere af hans film er ret tunge. Måske fordi det var sommer, føltes det ikke så tungt, som jeg forventede. Der var rart der. Men vi følte hans tilstedeværelse. Vi tog til hans gravsted og hans hus, hvor der var skrevet på væggene, fordi han blev lidt skør til sidst.
Gennem årene har du arbejdet med en masse store instruktører fra Tim Burton og Guillermo del Toro til nu Mia Hansen-Løve. Er det vigtigt for dig at vælge den rigtige instruktør?
De tre vigtigste ting for mig er karakteren, historien og så instruktøren. Men det vigtigste er jo nok instruktøren, da du skal have tillid til deres historie og deres vision. Og så elsker jeg at lære fra dem. Alle griber film forskelligt. Der er ikke én måde at være en god instruktør.
Hvad er den største forskel på at lave film i Hollywood og så independent-film som denne?
Nogle gange gavner det ikke at have flere penge. Det gør ikke nødvendigvis optagelserne mere behagelige, men det betyder bare, at der er flere penge til at fucke lortet op. Det gør det ikke mere luksuriøst. Et mindre hold giver ofte en mere behagelig optagelse.
Ville du foretrække at lave mindre film fremfor store?
Ja, nogle gange. Det føles nogle gange som om, at man spilder en masse ressourcer på store film. Man brænder en masse penge af.