Verdens største filmkomponist Hans Zimmer giver stor arenakoncert i København

Manden bag soundtracket til alle dine yndlingsfilm! (sponsoreret)
Billede
(© Foto: Dita Vollmond)

Den Oscar-vindende komponist Hans Zimmer kommer til Danmark med et nyt og større show - end nogensinde før!

Den 27. april 2022 går Hans Zimmer nemlig på scenen i Royal Arena med sit orkester, kor og band.

Det officelle billetsalg er startet. Læs mere på Ticketmaster.dk.

Hans Zimmer har stået bag et utal af umiskendelige soundtracks til storfilm som GladiatorInceptionDunkirkThe Dark KnightDriving Miss DaisyThe Thin Red LineThe Last SamuraiPirates of the Caribbean og ikke mindst Løvernes Konge.

Igennem karrieren er det blevet til hele 10 Oscar-nomineringer og én statuette, og hans seneste tour "Hans Zimmer Live" var en dundrende succes, som bl.a. ramte Danmark i maj 2017.

Op til den eftertragtede komponists koncert til Royal Arena, har han netop stået bag flere roste soundtracks. Således komponerede han musikken til superheltebraget Wonder Woman 1984 og science fiction-filmatiseringen Dune.

Hans Zimmer indtager dermed Danmark med både ny musik og klassikere, der bliver opført i storslåede og sjældne versioner.

Læs mere på Ticketmaster.dk her:

Historien om Hans Zimmer

Hans Zimmer blev født den 12. september 1957 i Frankfurt. I sit barndomshjem startede Zimmer allerede at spille piano i en tidlig alder, og i 70'erne startede karrieren for alvor, da han begyndte at spille keyboard og synthesizer for forskellige grupper og bands. Tyskeren kan således bl.a. ses i new wave-bandet The Buggles ikoniske musikvideo til 'Video Killed the Radio Star' i 1979.

I 1980'erne slog han sig sammen med filmkomponisten Stanley Myers, der havde komponeret musik til bl.a. 'The Deer Hunter' i 1978. Sammen begyndte de to kreative sjæle at blande klassisk orkestermusik med elektroniske instrumenter. 

Hans Zimmers første solo score lavede han i 1987 til krimikomedien 'Terminal Exposure'. Samme år var han ligeledes musikproducer på Den sidste kejser, der vandt en Oscar for Bedste originale score.

Herefter fik Zimmer for alvor foden indenfor i Hollywood, og tyskeren leverede musik til bl.a. Rain Man, som han blev Oscar-nomineret for, Thelma & Louise og True Romance.

I 1994 skete det så, Zimmer vandt Oscar'en for sin uforglemmelige musik til Løvernes konge - som man i sommers kunne opleve en opdateret version af i genindspilningen af Disney-klassikeren. I årene efter fulgte der Oscar-nomineringer for både musikken til 'The Preacher's Wife' og 'As Good as it Gets'.

Men det er måske med det ligeledes storslåede og Oscar-nominerede score til Den tynde røde linje, vi finder komponistens mesterstykke. Zimmers cue til klimakset, der består et tilbagevende tema på fire akkorder kombineret med et tikkende ur, er nemlig sidenhen blev brugt og genbrugt i utallige trailers.

I 2000'erne fortsatte Zimmer samarbejdet med Thelma and Louise-instruktøren Ridley Scott, og komponerede musikken til både Black Hawk Down, Hannibal og ikke mindst til Gladiator. I samme periode leverede han også mere muntre melodier til familiefilmene Madagasca, Kung Fu Panda og Pirates of the Caribbean-serien, siden om side med episk svung i film Da Vinci mysteriet og The Last Samurai.

I 2005 indledte Zimmer med Batman Begins et tæt og frugtbart samarbejde med Christopher Nolan, og har sidenhen fungeret som filmskaberens hofkomponist. Det har bl.a. kastet tre Oscar-nomineringer af sig for Inception, Interstellar og Dunkirk.

Karrieren stormer stadig derudaf for den 64-årige tysker, der udover at turnere verden rundt med sin pragtfulde musik, også er i fuld gang med flere projekter. De kommende år vil vi nemlig få glæden af Zimmers musikalske snilde i film som Top Gun 2: Maverick og sci-fi-fortsættelsen Dune 2.

Og den 27. april 2022 er han så klar til at indtage Royal Arena med sit fantastiske bagkatalog og masser af nye melodier!