Ny dansk sci-fi film er en interaktiv oplevelse: det er dyrt at konkurrere med amerikanerne
Robotbror foregår i en nær fremtid, hvor alle børn har deres egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte mobbes dog i skolen, da hun har en forældet bamselignende robot.
Da Alberte får den nyeste humanoid-model, G20erne, i fødselsdagsgave, vender hendes popularitet pludselig. Albertes nye robot hedder Konrad, og han ligner faktisk 1:1 et menneskebarn. Efterhånden begynder Alberte at føle en ægte forbindelse til Konrad, som hjælper Alberte ud af hendes skal – men kan man overhovedet være venner med en robot?
Kino.dk har mødt Frederik Nørgaard (Villads fra Valby, Bjarne Reuters Kidnapning, og Team Albert), som står bag familiefilmen ’Robotbror’, der er baseret på Morten Dürrs børnebog ’Robotten kan skide!’.
Interviewet byder på en snak om teknologiens indflydelse på vores hverdag, ’den perfekte robot’ og fremtidig teknologi.
Find billetter til ’Robotbror’ her:
I har produceret et ’Robotbror’ spil?
- Ja, det er er et mobilspil, som er ude nu, og det fås både til android og iPhone. Niila Games og jeg har udviklet et rigtig fedt spil, hvor man er Robbi og styrer ham rundt på skolen. Jeg har selv spillet det, og det er ret grinern, hvor man som Robbi udforsker og ser hvordan skolen er i fremtiden. Der er også lavet et kæmpestort undervisningsmateriale, som vi sender ud på skoler. Så kan skolerne se filmen i biograferne, og så arbejde med den ud fra materialet efterfølgende.
Tænker du, at det er fremtiden for børne- og ungdomsfilm, at det skal være en mere interaktiv oplevelse?
- Jeg tror helt klart, at læringen kommer fra en stærk filmoplevelse. Og med et spil og forskellige andre materialer omkring filmen, er der ingen tvivl om, at det hjælper fortællingen og breder den ud. Men samtidig koster det rigtig mange penge at lave et spil, der kan konkurrere med amerikanerne. Men det bliver rigtig spændende at se, hvordan det går med spillet og selvfølgelig også med filmen. For hvis det går rigtig godt, er der flere penge til at tænke lidt ud af boksen næste gang.
Det er jo en sci-fi film, men der er ikke brugt CGI eller andre effekter. Hvorfor var det vigtigt for dig, at lave filmen på den måde?
- Det er rigtig dyrt at lave, så derfor var vi ligesom tvunget til at skære helt ind til benet. Og det er selvfølgelig en begrænsning, men også et meget fedt dogme at have, at vi er nødt til at løse det på en måde, der ikke koster mange penge. Det kommer der nogle geniale løsninger ud af, som vi aldrig havde fundet på, hvis vi havde haft et større budget.
Så er der også noget i den måde, man skildrer fremtiden på. Hvis nu vi filmer, som om filmen var lavet i fremtiden, ville man jo ikke fokusere på det der skab, der pludselig taler til én, et køleskab der popper op, eller at man bare taler til huset. Det ville man jo ikke engang tænke over. Teknologien er bare rammen; og når det bliver enormt naturligt for karaktererne, så bliver det enormt troværdigt for os. Det er historien der er i fokus, og så skal vi bare prøve, at gøre verden så naturlig som overhovedet mulig.
Har I opfundet noget fremtidsudstyr til filmen?
- Den største opfindelse vi lavede, var nogle skærme; et virtuelt panel. Jeg synes for eksempel også, at køkkenet er ret interessant. Der er ikke kogeplader, for det har man ikke behov for, man printer bare den mad, man har brug for. Så det køkken vi designede med et køleskab, der kører op og ned, og en 3D printer, det var vores bud på det fremtidige køkken. Vi lavede også et bud på intelligens, der følger dig – a la Siri – som er med dig alle steder, ligesom Robbi senere kobles sammen med alle mulige elementer.
Er teknologien og ’den perfekte robot’ en kritik af det pres, der hviler på unge mennesker i dag?
- Det er det da. Vi lever i et præstations- og resultatsamfund, hvor børn helt ned i 7. og 8. klasse skal tage stilling til karakterer, karrieremål og alt muligt andet. Det er helt forkert. I stedet bør man fokusere mere på at være en god kammerat, et godt menneske og have ro til at mærke efter. Men børn er stressede, bange og overvældede – de skal skynde sig.
Det er helt klart en kommentar til det der knivsæg som voksne og børn balancerer på, det bliver bare skarpere og tyndere, for der er ikke plads til at begå en fejl. Og denne her klub de har i filmen, hvor de smadrer humanoids, det er jo også et billede på det. Børnene er frustrerede på alle måder, og så bliver de destruktive.
Robbi er jo den gamle krammebamse kontra de moderne robotter. Det er i virkeligheden ham, der hjælper Alberte med at nå ind til kernen af hendes problem.
- Det er det 100%. Robbi er ikke perfekt – hans situationsfornemmelse lacker, hans autocorrect er i stykker – men grundlæggende er han altid positiv og glad. Han har en god relation til alle, og det åbner alle døre. Og det er helt bevidst, at det er lagt hos ham. Det er en væsentlig pointe i filmen.