Instruktør åbner op om den mørke side af Hollywood og sine dybt personlige danske film

Podcast-interview med Niels Arden Oplev
Billede
(© Rose / Martin Dam Kristensen, Nordisk Film)

Få danske filmskabere har formået at slå igennem på den anden side af Atlanten. Niels Arden Oplev måtte da også bruge tre forsøg før, at han endelig havde held i sprøjten i Hollywood.

I dag har danskeren stået bag kameraet på et utal af internationale serier som fx Mr. Robot, Stephen King-serien 'Under the Dome' og 'FBI' samt to store amerikanske film, Dead Man Down med Collin Ferrell og genindspilningen Flatliners.

Men imellem sine udenlandske projekter er Arden Oplev vendt hjem til Danmark, hvor han har leveret det ene stærke drama efter det andet - fra Drømmen til Ser du månen, Daniel.

Nu er den 60-årige filmskaber aktuel med den dybt personlige film Rose, der udspringer af Niels' egen families historie med en sindslidende søster, der rejser med bus til Paris.


Niels Arden Oplev og Sofie Gråbøl under optagelserne til 'Rose'. Foto: Roger Do Minh

 

I den anledning har vi talt med Niels Arden Oplev, der lukker op for godteposen og fortæller om en vild karriere i både ind- og udland i vores nye interview-format Den varme biografstol.

Han fortæller bl.a. om megasuccesen Mænd der hader kvinder, der blev skabt med blod, sved og voldsomme trusler, og hvordan den kastede "en håndgarant" ind hans liv. Et stort forlist amerikansk projekt med Christian Bale og Zack Snyder, som Sean Penn fik ødelagt for ham, og et mørkt sci-fi-projekt med James Cameron.

Niels reflekterer også over 'Rejseholdet', Mads Mikkelsen, Tommy Kenter med en motorsav, Pilou Asbæk, og hvordan det var at vise sin søster den nye film, som handler om hende - på godt og ondt.

Lyt med i podcasten her:

Du finder også podcast på disse tjenester:

På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)


BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.