Efter 7 år vender originalt Star Trek-hold endelig tilbage til en ny storfilm

'Star Trek 4' med Chris Pine & co.
Billede
(© Star Trek Into Darkness / Paramount)

Nærmest siden Star Trek-universets sidste biograffilm, Star Trek Beyond, har der været snak om en fjerde film med holdet bestående af Chris PineZachary QuintoZoe SaldanaKarl UrbanJohn Cho og Simon Pegg.

Men nu ser Star Trek 4 endelig ud til at lykkes!

Offentliggørelsen kommer på Paramount Investors Day, hvor producer J.J. Abrams i en pressemeddelelse skriver:

- Vi er henrykte over at sige, at vi arbejder hårdt på en ny 'Star Trek' film, som vil starte optagelser i slutningen af dette år, og som vil inkludere vores originale cast og nogle nye karakterer, som jeg tror vil være virkelig sjove og spændende og hjælpe med at tage 'Star Trek' til steder, som du aldrig har set før.

Den første Star Trek med dette hold kom i 2009, hvor netop J.J. Abrams instruerede sci-fi-løjerne. I 'Star Trek 4' overtager Matt Shakman instruktørposten. Han har tidligere stået bag kameraet på serier som WandaVision og Game of Thrones.

LÆS OGSÅ: 6 science fiction- og fantasyfilm du kan glæde dig til i 2022

Filmens historie har været igennem flere udformninger, men det endelige manuskriptet forfattes af Josh Friedman (Foundation) og Cameron Squires (WandaVision). Vi har dog ingen detaljer omkring det konkrete plot. Tidligere har der dog været tale om, at Chris Hemsworth skulle vende tilbage som Captain Kirks far.

Det lyder heller ikke til, at 'Star Trek 4' bliver det sidste kapitel i filmuniverset. Abrams udtaler nemlig:

- Vi er begjestrede for den her film, vi har en bunke andre historier, som vi taler om, som vi synes er virkelig spændende, så vi kan ikke vente med at vise jer, hvad vi har planlagt. Men indtil det, live long and prosper.

Tidligere har en Star Trek-film forfattet af Quentin Tarantino været på tale, men det projekt ser ud til at være droppet.

Derimod udvider det gamle science fiction-univers konstant med nye serier.

'Star Trek 4' får premiere den 21. december 2023.