Avengers-stjerne lover: Ny Marvel-film bliver "fuldstændig vanvittig"

"Jeg fattede ikke, hvad jeg læste"
Billede
(© Captain Marvel / Disney)

Der er en lille årstid til, at 'Captain Marvel 2', der har fået titlen The Marvels, får premiere, og for nyligt var optagelserne i kassen. Det delte hovedrolle Brie Larson på sin Twitter.

Den 32-årige stjerne har nu afsløret lidt mere om, hvad der venter os i superheltebraget. Det gør hun i et interview med Uproxx, og selvom hun ikke må fortælle særlig meget, så åbner hun alligevel lidt op:

- Jeg … kan fortælle, at da jeg læste manuskriptet første gang, kunne jeg slet ikke fatte, hvad jeg læste. Jeg tænkte, det her er fuldstændig vanvittigt (bonkers, red.)

- Og det er den ting, jeg elsker ved Marvel, de fortsætter med at geopfinde. De bliver ved med at gøre ting, som du aldrig havde regnet med, var muligt i disse film. Og de er ikke bange for at gøre det.

Brie Larson roser også filmens nye instruktør Nia DaCosta, der sidste år var aktuel med Candyman.

Som titlen 'The Marvels' indikerer, har vi med mere end én udgave af Captain Marvel at gøre. Den nye film vil nemlig også have helten Kamala Khan (Iman Vellani) med, der får sin MCU-debut senere i år i serien Ms. Marvel, ligesom at Monica Rambeau (Teyonah Parris) fra WandaVision ligeledes er med.

Masser af Marvel-film og serier venter, inden vi kan se 'The Marvels', så meget kan også nå at ske endnu, ikke mindst i Doctor Strange in the Multiverse of Madness.

'The Marvels' får premiere den 16. februar 2023.