Ny dansk gyser får vilde reaktioner i udlandet: “Dybt ubehagelig” og “frastødende”

Christian Tafdrups nye film høster stor ros ved Sundance Film Festival 2022
Billede
(© Nordisk FIlm)

Manden bag Forældre og En Frygtelig Kvinde er tilbage med en forurolig og satirisk gyser. Speak No Evil er den tredje film fra Christian Tafdrup, og den har allerede genereret en masse omtale.

’Speak No Evil’ er netop blevet vist som en del af Midnight Section på den prestigefyldte filmfestival Sundance. Flere andre, store gyserfilm har tidligere haft premiere på Midnight Section, som bl.a. What We Do in the Shadows, It Follows og Hereditary.

Tafdrup er efter visningen blevet sammenlignet med flere store gyser instruktører som Ari Aster, Robert Eggers og Michael Haneke. Læs uddrag af reaktionerne nederst.

Rettighederne til filmen er allerede blevet solgt til det amerikanske gyser streaming-site Shudder. Administrerende Direktør for Shudder, Craig Engler er svært begejstret for opkøbet af den nye film:

- ’Speak No Evil’ er et dristigt indtog i genren for instruktøren Christian Tafdrup, som på bedste vis formår at blander rædsel, humor og mondæne ved menneskelige interaktioner.

Gyseren omhandler en dansk familie, der er på ferie i Toscana. Her møder de en hollandsk familie, som de nyder ferien sammen med. Tre måneder senere inviteres den danske familie til Holland.

Men den gode stemning fra Italien er forsvundet, og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel. Men hvor langt er de villige til at gå for at opretholde den gode stemning? Og er det i virkeligheden dem, som den er galt med?

Her kommer nogle af de første reaktioner på filmen:

Variety:

- En kvalmende effektiv dansk gyserfilm om ubehaget ved fremmede. Filmens alt for håndgribelige grusomhed vil frastøde nogen seere, på samme måde som tidligere atypiske gysere, som den originale ’Wolf Creek’ og begge versioner af ’Funny Games’, gjorde.

Screendaily:

- Foruroligende psykologisk gyser fra Danmark underminerer kløgtigt genrekonventioner. Den tredje film fra Christian Tafdrup er en nervepirrende psykologisk gyser, den skildrer en invaliderende sans for social anstændighed, der er en lige så stor trussel for personlig sikkerhed som enhver anden ekstern trussel. Det er en dybt ubehagelig film, en omhyggelig øvelse i satirisk sadisme.  

IndieWire:

- Nogle gyserfilm ryster dig helt ind i knoglerne, som får dig til at skrige og holde dig for øjnene imens dit hjerte banker ud af dit bryst, indtil du føler dig svag og en smule kvalm. Og så er der nogle gyserfilm, der synker dybt ind i dine knogler og din psyke, og farver næsten hver efterfølgende oplevelse med en overvældende følelse af rædsel. ’Speak No Evil’, den seneste film fra den danske instruktør Christian Tafdrup, er begge dele.

En mesterlig sadistisk og omhyggelig social gyser, som bliver hos dig lang tid efter du har set den, som en ubehagelig smerte fra en dybtliggende splint. Slutningen på filmen samler pludseligt og chokerende alle brikkerne til puslespillet, som danner et så gruopvækkende og grotesk billede af ondskab, at det er svært at ryste af sig efterfølgende.

iHorror:

Tafdrup serverer nogle akavede øjeblikke som får dig til at vride dig i din stol. Han tillader sine karakterer friheden til at være dumme, mens man råber af dem fra sit sæde. Der er en truende atmosfære over hele narrativet som vil få dig til at betvivle hvem der er god og hvem der er ond, eller om disse personer bare er almindelige særlige som du og jeg. De sidste 15 minutter af filmen er rædselsfuldt foruroligende.

’Speak No Evil’ får biografpremiere den 17. marts.