Sex and the City-stjerne storroser og anbefaler dansk film

Oscar-håbet får pæne ord med på vejen
Billede
(© HBO)

Næste års danske Oscar-håb, den animerede dokumentar Flugt, går sin sejrsgang på diverse internationale filmfestivaler og toplister.

Nu får dokumentaren også pæne ord med på vejen fra Sex and The City-stjernen Sarah Jessica Parker, der har delt et Instagram-opslag, hvor hun storroser 'Flugt':

- Jeg har ventet på at kunne se den enestående film 'Flugt', og havde endelig den store fornøjelse. Den fortjener alle dens priser og din tid. Og den var i den grad ventetiden værd!

- Jeg håber, at den fortsætter med at blive anerkendt og set. Tak til alle filmskaberne og historiefortællerne for at dele denne intime og uforglemmelige historie.

LÆS OGSÅ: Flere internationale medier udpeger 3 danske film som årets bedste

'Flugt' er historien om Amin, der måtte flygte fra Afghanistan med sin familie. En flugt som har krævet utroligt mange ofre for at komme til Danmark. 

I en række animerede interviews fortæller han sin historie om flugten og et liv, hvor han har måtte lyve for at overleve. En traumatisk fortid, som også er ved at ødelægge hans nutid med kæresten Kasper.

'Flugt' er netop indstillet til at blive den danske Oscar-kandidat til uddelingen i 2022. Du kan læse vores interview med den danske instruktør Jonas Poher Ramussen og skabelsen af filmen her.

'Flugt' kan ses i biografen nu - og købes/lejes på diverse streamingtjenester.

Sarah Jessica Parker er fra den 9. december aktuel i Sex and the City-serien '... And Just Like That'

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af SJP (@sarahjessicaparker)