'Scream 5' bliver blodig! Gyseren får censur i USA

Godt nyt til Ghostface-fans
Scream 4 2022 Ghostface
(© SF Studios)

Mange gyserfranchises har mistet deres kant, fordi produktionsselskabet og andre pengefolk bag har valgt at skrue ned for blod og vold for at opnå en mildere censur, den såkaldte PG-13, der altså tillader en ungt publikum at besøge biografen uden at være i selskab med myndige.

Det bliver dog heldigvis ikke tilfældet med den nye Scream 5, der blot har titlen 'Scream', som går i sine forgængeres fodspor og bliver R-rated, hvor man ikke må se filmen, hvis man er under 17 år, med mindre man er i selskab med en forælder eller myndig person.

Årsagen til, at Ghostfaces tilbagekomst får den høje censur er ifølge omtalen, fordi gyseren bl.a. indeholder "stærk blodig vold" og såkaldte "seksuelle referencer".

LÆS OGSÅ: Ghostface er mere uhyggelig end nogensinde før i 'Scream 5'

'Scream 5' vender tilbage til byen Woodsboro 25 år efter en række brutale mord chokerede lokalbefolkningen. Nu er Ghostface på spil igen og jagter her en gruppe nye teenagere. De tidligere ofre Sidney, Gale og politimanden Dewey kommer imidlertid til undsætning.

Skuespillerne Neve CampbellCourteney Cox og David Arquette er tilbage i deres ikoniske roller sammen med et nyt hold af unge stjerner.

'Scream 5' bliver den første i serien uden gysermesteren Wes Craven ved roret. Der er dog betryggende, at den nye film fortsætter i det blodige spor med Ready or Not-makkerparret Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett som instruktører.

'Scream 5' har biografpremiere den 13. januar.