Guide: 15 essentielle film du skal se i biografen denne vinter

Stort udbud i alle genrer
Syng 2 © UIP / Hvidstengruppen II © Regner Grasten Film / Spider-Man: No Way Home © Sony Pictures
(© Syng 2 © UIP / Hvidstengruppen II © Regner Grasten Film / Spider-Man: No Way Home © Sony Pictures )

Vinteren har allerede ramt det ganske land med sne, kulde og røde næser. Så hvorfor ikke søge i ly i varmen og se en film i biografen?

Vi har samlet et overblik over 15 essentielle film, du skal se i vinteren. Listen indeholder både danske og udenlandske film i alle genrer, men selvfølgelig er der masser af titler, vi ikke har kunnet have med.

LÆS OGSÅ: 10 film af store filmskabere du skal se til vinter

Derfor kan du altid se, hvad der er på vej i biografen, her på kino.dk.

15 film du skal se i biografen til vinter:

House of Gucci (2. december)

Lady Gaga leder tropperne i Ridley Scotts bombastiske drama om familie, kærlighed, forræderi, stolthed, hævn og mord. Den stjernespækkede rolleliste består udover Gaga af Adam Driver, Jared Leto, Al Pacino og Jeremy Irons.

Se traileren her.

 

West Side StoryWest Side Story (8. december)

Steven Spielbergs filmatisering af Leonard Bernsteins musical, der også står som en filmklassiker i 1961-versionen af Robert Wise. Den nye udgave har fået de internationale medier til at falde i svime over Spielbergs tilgang, og filmen har en score på 95 % på Rotten Tomatoes.

Se traileren her.

Krummerne - Det er svært at være 11 årKrummerne - Det er svært at være 11 år (16. december)

Familien Krumborg vender tilbage i en ny dansk film, der markerer 30-året for den første, ultrapopulære filmatisering af Thøger Birkelands børnebogserie. Denne gang er hovedrollen som Krumme gået til Noah Storm Otto, mens forbryderne med skumle planer spilles af Ditte Hansen og Dejan Cukic.

Se traileren her.

Spider-Man: No Way HomeSpider-Man: No Way Home (16. december)

Forsalget er allerede i fuld gang til denne meget ventede superheltefilm, som afslutter trilogien med Tom Holland som Peter Parker, der startede med Homecoming i 2017 og fortsatte med Far From Home to år senere. Denne gang må Spider-Man kæmpe mod tidligere skurke, efter magikeren Doctor Strange får rodet rundt i multi-verset.

Se traileren her.

The Matrix: ResurrectedThe Matrix: Resurrections (22. december)

The Matrix blev banebrydende inden for science fiction-genren, da den ramte biograferne i 1999. Efter to fortsættelser er vi nu kommet til det fjerde kapitel. Keanu Reeves og Carrie-Ann Moss gentager deres roller som Neo og Trinity, men ellers holdes kortene tæt på kroppen fra filmskabernes side.

Se traileren her.

Syng 2Syng 2 (22. december)

Familierne kan i julen blive forkælet med skønsang fra skøre dyr i det andet kapitel om koalabjørnen Buster og hans sygnende venner. I animationsfilmen skal Buster og Co. opsætte en storstilet musical i Crystal Tower teatret i den berømte by Redshore City. Og de må for alt i verden ikke skuffe den magtfulde ulv Jimmy Crystal, der er usædvanligt svær at imponere.

Se traileren her.

Hvidstengruppen IIHvidstengruppen II: De efterladte (25. december)

Den første film om Hvidstengruppen solgte over 750.000 billetter i 2012, så forventningerne er naturligvis høje til efterfølgeren. 'Hvidstengruppen II' skildrer en aldrig før fortalt historie om de efterladte, der måtte sande ubarmhjertige konsekvenser for gruppens handlinger. Anne-Grethe Bjarup Riis står igen for instruktionen i den danske 2. verdenskrigs-film.

Se traileren her.

Du som er i himlen / Marcel ZyskindDu som er i himlen (6. januar)

Hele to priser blev det til ved den prestigefyldte filmfestival San Sebastián, hvor både instruktøren Tea Lindeburg og hovedrolleindehaveren Flora Ofelia Hofmann Lindahl blev hædret. Filmen foregår på en bondegård i Danmark i 1800-tallet, hvor den 14-årige Lise må forberede sig på en nat, som kan forandre hendes liv for evigt.

Se traileren her.

VildmændVildmænd (13. januar)

Rasmus Bjerg griber bue og pil og forsvinder fra civilisationen og søger op i de norske fjelde, hvor den moderne mand bliver hudflettet i en sorthumoristisk film a la Coen-brødrenes Fargo. Filmens tema betød, at premieren blev udskudt pga. ligheder med en norsk tragedie, men nu kan man altså endelig se 'Vildmænd' i biografen til januar.

Se traileren her.

Tag mind håndTag min hånd (20. januar)

Den danske romantiske komedie er en fortælling om en kvinde, som bliver forladt af sin mand igennem mange år og derefter for første gang må ud for at realisere sig selv. Men det bliver selvfølgelig ikke let, når man altid har været sammen med den samme person. Mille Dinesen spiller hovedrollen over for bl.a. Ulrich Thomsen, Mia Lyhne og Mille Lehfeldt.

Se traileren her.

Alle for fireAlle for fire (3. februar) 

En romantisk drengerøvskomedie. Sådan beskriver filmskaberne selv 'Alle for fire', der naturligvis er den fjerde i serien om brødrene Timo og Ralf. Kærlighed og forhold spiller således en større rolle end tidligere, men dermed ikke sagt, at der er sparet på den gakkede humor, som kendetegner filmene. Mick Øgendahl vender tilbage som Ralf (og står bag historien med instruktøren Rasmus Heide), mens Anders W. Berthelsen overtager rollen som Timo fra Rasmus Bjerg.

Se traileren her.

Lille AllanLille Allan - Den menneskelige antenne (3. februar)

Vinterferien betyder familiefilm, og 'Lille Allan' er et godt dansk bud på en film til alle fra store til små. Den danske animationsfilm bygger på børnebogen af Peter Frödin og Line Knutzon. Der er både rumvæsner, venskab og en hund med tyndskid på færde.

Se traileren her.

RobotbrorRobotbror (10. februar)

Hvis dansk science fiction hører til sjældenhederne, hører dansk familie-science fiction til de absolutte særtilfælde. 'Robotbror' er ikke desto mindre et bud på en familieorienterede film, der foregår i fremtiden, hvor alle har robotter som personlige assistenter. Da 11-årige Alberte får en prototype på en helt nye model, ændres hendes liv radikalt. For kan man være ven med en robot?

Se traileren her.

UnchartedUncharted (10. februar)

Få film har været så længe undervejs som spilfilmatiseringen af Nathan Drakes eventyr, som har imponeret PlayStation-spillere siden første udgivelse i 2007. Tom ”Spider-Man” Holland indtager hovedrollen som den akrobatiske, Indiana Jones-lignende eventyrer i filmen, der fungerer som en prequel til spillene og fortæller historien om, hvordan Nathan møder sin mentor Sully (Mark Wahlberg). Forvent lige dele action, eventyr og halsbrækkende stunts.

Se traileren her.

RoseRose (24. februar)

I det danske komedie-drama 'Rose' spiller Sofie Gråbøl rollen som Inger, der sammen med søsteren Ellen og svogeren Vagn i bus ruller ud fra Aalborg Rutebilstation med kurs mod Paris. Men kort efter turen er startet, delagtiggør Inger resten af busselskabet i sin sindslidelse. Og ved ankomsten til Paris bliver det klart, at Inger har en skjult dagsorden. Niels Arden Oplev, der senest stod bag publikumssuccesen Ser du månen, Daniel, instruerer Rose.

Se traileren her.

Se alle kommende film i biografen.