Dwayne Johnson udfordrer Marvels nye superhelt

The Rock er klar til kamp
Billede
(© Hobbs & Shaw / UIP)

Det er ved eftertanke måske en smule underligt, at Dwayne 'The Rock' Johnson først indtager superheltegenren med den kommende DC-film Black Adam, hvor han spiller titelrollen som den sortklædte antihelt. I hvert fald med tanke på hans muskuløse statur og karismatiske udstråling.

Ikke desto mindre er det tilfældet. Men allerede nu byder actionstjernen ind med en udfordring af DC’s superhelte-kollegaer hos Marvel.

 


Den 49-årige skuespiller stødte nemlig for nylig ind i Simu Liu, der i år har indtaget titelrollen i Marvels nye superheltefilm Shang-Chi and The Legend of the Ten Rings. Deres møde affødte en post på The Rocks Instagram-profil, hvor han bl.a. skriver følgende med et glimt i øjet:

- Lad mig vide, hvornår du (Simu Liu, red.) - eller andre fra Marvel – vil danse med manden i sort.

Med denne superhelte-udfordring har Dwayne Johnson altså nu lagt bolden over på Marvels banehalvdel om et muligt kommende møde mellem de to superhelteuniverser: DC og MCU.

'Black Adam' har biografpremiere den 28. juli 2022.

 
 
 
View this post on Instagram

A post shared by therock (@therock)