Ny norsk gyserfilm tager dig med ind i børnenes hemmelige verden

I det norske gyserdrama De uskyldige følger vi fire børn, der bor i en helt almindelig boligblok. Hvad der ikke er helt almindeligt, er de fire børns leg med hinanden. Den er nemlig præget af overnaturlige elementer, der gradvist udvikler sig og bliver mere og mere skræmmende.

Køb dine billetter til filmen her:

Bag filmen står den norske instruktør og manuskriptforfatter Eskil Vogt, som har været medforfatter på samtlige af sin norkse kollega (og bedste ven) Joachim Triers film, heriblandt gyserdramaet Thelma samt Louder Than Bombs med Jesse Eisenberg.

Vi har taget en snak med Eskil Vogt om hans forhold til gysergenren, hvordan det er at lave gysere med børn, og hvad han håber, publikum tager med sig fra filmen.

Selvom 'De uskyldige' hører til gysergenren, tager filmen udgangspunkt i barneleg og fantasi. Ifølge Eskil Vogt hænger de to ting dog godt sammen.

- 'De uskyldige' er en film, som handler om barndom og om afstanden mellem børn og voksne. Hvordan de lever i forskellige verdener. Men den handler også om, hvordan barndommen er en magisk tid, men også en grænseløs og uhyggelig tid. Jeg har i hvert fald aldrig været så bange som voksen, som jeg var som barn, forklarer instruktøren.

Det giver derfor også god mening, at han har fundet en væsentlig inspiration til filmen hos sine egne børn:

- Jeg kunne se, at mine børn levede et liv, som jeg ikke havde adgang til. De havde deres hemmeligheder – ikke fordi de ikke ville fortælle om det, men fordi de ikke havde ordene til det eller de glemte det. Men de oplevede så mange ting, som de ikke kunne kommunikere. Og så tænkte jeg, at det kunne være spændende at gå ind i børnenes hemmelige verden. Kan man lave en film, som foregår der?

En sommer-gyser

Børnenes hemmelige verden, som vi bliver trukket ind i i 'De uskyldige', er dog både farefuld og skræmmende. Og filmens instruktør har også et særligt forhold til gysergenren.

- Jeg elsker gyser-genren. […] Jeg kan godt lide den frihed, som filmskabere har i gysergenren. Man er ikke bundet af realisme på samme måde som i andre genrer. Man kan skabe rene filmiske scener, som bare handler om billeder, lyd, kroppe i bevægelse, suspense, spænding – alt det, som er nogle af essenserne i film, fortæller Vogt.

Blandt Eskil Vogts personlige favoritter indenfor genren er Nicholas Roegs Don't Look Now samt Dario Argentinos Suspiria og Hitchcocks gyserklassiker Psycho. Samtidig fremhæver han nyere instruktører som Robert Eggers (The Lighthouse) og Ari Aster (Midsommar) som nogle, han mener er med til at tage genren nye steder hen.

Som gyser-filmskaber har man ifølge Vogt nogle bestemte værktøjer, som altid kan bruges, når biografgængerne skal skræmmes:

- Én ting er for eksempel, at alle er bange for mørke. Det fungerer altid. Selv i en dårlig film, hvor folk skal ned i kælderen og så blinker lommelygten lidt, eller lyset virker ikke – så bliver man bange. Folk er bare bange for mørke, det er sådan vi er, forklarer Eskil Vogt.

Sagen er bare den, at 'De uskyldige' forgår om sommeren, og størstedelen af handlingen udspiller sig i dagtimerne. Den norske instruktør måtte derfor tænke i andre baner:

- Det er interessant at bruge sin egen frygt som filmskaber. For eksempel er der en karakter i filmen, som lider af noget, der hedder regressiv autisme, som er et barn, der udvikler sig normalt, og så på et tidspunkt holder det op med at snakke og trækker sig ind i sig selv, fortæller instruktøren og fortsætter:

- Da jeg læste om det, tænkte jeg, at det er som en gyserfilm. Tænk hvis det skete for mit barn. Og den frygt, følte jeg, at jeg måtte behandle i filmen.

Gråd på settet

Mens 'De uskyldige' er Eskil Vogts blot anden spillefilm som instruktør, så er mange nok stødt på hans arbejde før i de film, han har lavet sammen med Joachim Trier. Faktisk opstod ideen til 'De uskyldige' også, da Vogt og Trier brainstormede på deres næste projekt. Filmen, de endte med at lave, blev 'Thelma', mens Vogt alene gik videre med 'De uskyldige'. Der var dog stadig støtte at hente hos den norske kollega:

- Han læste manuskriptet, da jeg var færdig og gav mig feedback, som var nyttig. Og så er han jo vældig nyttig at have som sin bedste ven og kollega, som man kan ringe til og om ikke at bede om råd, så bare græde på hans skulder undervejs under indspilningerne – som han også gør med mig, når han laver film. Så kan man få lidt forståelse, fortæller Eskil Vogt.

Et andet sted, hvor tårerne flød i tilblivelsen af 'De uskyldige' var på settet med filmens børneskuespillere. Det var dog ikke fordi de blev skræmte eller synes det var for uhyggeligt:

- Lige pludseligt kunne de begynde at græde, fordi de havde lyst til at gøre det perfekt. Men så var der en dum ting, der gik galt, og så siger man bare "det er okay, vi tager det bare en gang til". Men så kunne man se tårerne lige så stille komme frem, fordi de bare havde lyst til at være gode og dygtige. Mens de scener, hvor der skete et eller andet voldsomt, der var det nærmest bare en leg, forklarer instruktøren.

Filmen er nok stadig lidt for uhyggelig for dens hovedrolleindehavere. Eskil Vogt har selv set de første 20 minutter af 'De uskyldige' sammen med dem, mens han vil lade det være op til deres forældre, hvornår de må se resten.

Sender dig tilbage til barndommen

Med 'De uskyldige' håber Eskil Vogt på at kunne give folk en filmoplevelse, der både skræmmer dem, og sender dem tilbage til barndommen:

- Jeg er blevet meget glad for, at når folk er blevet færdige med filmen, så snakker de om den, og nogen synes, den er meget ubehagelig, nogen er blevet meget rørte, men i hvert fald så begynder de at snakke om deres egen barndom. De begynder at få nye minder, som de kan huske […] og kommer ud og har fået en ny oplevelse og følelse af det at være barn, forklarer filmskaberen og fortsætter:

- Den er lavet ud fra et ærligt sted. Jeg har lavet den film, som jeg selv gerne ville se. Og den er måske ikke helt ren genremæssigt, men den kommer fra en ren motivation.

Indtil videre har 'De uskyldige' været vist på flere filmfestivaler – herunder i Cannes. Hvis man spørger Eskil Vogt, så er dette en helt særlig oplevelse.

- Man sidder jo der og er lidt nervøs og bange. Der er nogle steder, hvor man kan blive forskrækket i filmen, hvor jeg stoppede med at kigge på lærredet, for jeg vidste, der ville komme sådan et øjeblik. Så jeg sad bare og så ned på publikum og talte 3, 2, 1 – og så ser man 1000 mennesker, som hopper op i stolen, og så tænker man "okay, de følger med". Så den blev rigtig godt modtaget.

'De uskyldige' får premiere den 18. november.