Dwayne Johnson med ny stikpille: 'Hobbs & Shaw 2' vil blive antitesen til Fast & Furious-filmene

Stjernen sender en ny stikpille til Vin Diesels univers
Fast & Furious: Hobbs & Shaw / UIP
(© Fast & Furious: Hobbs & Shaw / UIP)

En af Dwayne Johnson største roller er naturligvis rollen som Luke Hobbs i 'Fast & Furious'-universet. Hobbs dukke første gang op i Fast & Furious 5 og var herefter med indtil den 8. film i rækken.

Herefter brød The Rock med Vin Diesels del af franchisen og lavede sin egen spinoff-film, Fast & Furious: Hobbs and Shaw, sammen med Jason Statham, der trådte ind i Fast-universet i den 7. film som Deckard Shaw.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er Vin Diesel og Dwayne Johnson uvenner? Fast & Furioius-dramaet forklaret

I et interview med SiriusXM har The Rock nu afsløret, hvad der er i vente i 'Hobbs & Shaw 2'. Det tog stjernen også som en mulighed for endnu en gang at sende en stikpille mod Vin Diesels filmserie, som han tidligere var en del af:

- Jeg har den her idé, og den her retning for Hobbs [& Shaw 2]. Og jeg pitchede denne idé, og det ville være – uden at afsløre noget – det ville være antitesen til, hvad 'Fast & Furious'-filmene generelt gør i forhold til, at de bliver ved med at fortsætte og fortsætte, fortæller Johnson.

- Her ville jeg – og vil stadig – lave indbegrebet af en Hobbs-film, som – igen uden at afsløre noget – vil vise en mand, der går mod solnedgangen.

- Jeg sagde; "Vi har en mulighed her for at gå imod strømmen, så lad os forstyrre tingene en smule, og lad os lave en film inden for ’Fast & Furious’-verdenen, som er uventet".

Johnson ønsker altså at bryde med 'Fast'-filmene, og hinter altså måske hertil, at Hobbs går på pension eller dør... Det er kun spekulationer, men alt tyder på, at eks-wrestleren ikke har tænkt sig at lave 10 film om sin Fast & Furious-karakter.

'Fast & Furious'-universet forvnetes at blive afsluttet med seriens 10. og 11., hvor førstnævnte har planlagt til premiere i 2023. Flere spinoff-film er dog allerede blevet nævnt.

Fast & Furious 10 har premiere i foråret 2023.