Virkelighedens Barbie og Ken er fundet til ny film om legetøjs-dukkerne

Fra instruktøren bag 'Little Women'
The Wolf of Wall Street / Crazy, Stupid, Love
(© UIP / SF Studios)

Filmatiseringen om verdens mest kendte dukke Barbie har fundet sin Ken. Ifølge Deadline er Hollywood-darlingen Ryan Gosling nemlig i forhandlinger om rollen som den ikoniske dukke / Barbies drømmefyr.

Gosling kommer til at spille overfor den dobbelt Oscar-nominerede skuespiller Margot Robbie, der allerede er offentliggjort som den blonde titelrolle. 

Filmen kommer til at handle om en dukke, der bor i Barbieland, men som udvises, fordi hun ikke er perfekt nok. Dukken beslutter sig derfor for at tage på eventyr i den virkelige verden.

Bag kameraet står instruktør Greta Gerwig, der allerede har modtaget tre Oscar-nomineringer for sine anmelderroste sidste to film Lady Bird og Little Women. Med både Gerwig, Robbie og Gosling ombord kan vi derfor regne med, at 'Barbie' ikke bliver en klassisk filmatisering om dukkens historie.

Grewig står også bag manuskriptet i samarbejde med sin partner, Marriage Story-instruktøren Noah Baumbach.

Ryan Gosling har eftersigende tidligere afslået rollen som Ken på grund af sit travle skema, men siden studiet har insisteret på, at Gosling var deres eneste valg og på grund af en lang pre-produktion, har en aftale endeligt kunne indgås. 

Gosling, der desuden også har to Oscar-nomineringer i bagagen, virker også som den perfekte skuespiller til rollen. Skuespilleren er næste år aktuel i thrilleren 'The Grey Man' med Chris Evans og Ana de Armas, mens han også arbejder på en film, hvor han skal spille The Wolfman

'Barbie' afventer dansk premieredato.