'Løvernes konge 2' fortæller fanfavoritters forhistorie

Stemmerne til de unge løver er fundet
Billede
(© The Lion King / Disney)

Disneys fotorealistiske Løvernes konge fra 2019 blev et hit, og en efterfølger i samme stil er på vej. Nu er der nyt om projektet, der instrueres af den Oscar-vindende Barry Jenkins (Moonlight).

Filmen bliver en såkaldt prequel, der fortæller forhistorien op til 'Løvernes konge'. Den vil dykke ned i mytologien omkring brødrene Mufasa og Scar.

Stemmerne til de unge løver er fundet. Aaron Pierre ('The Underground Railroad' & Old) bliver Mufasa, mens Kevin Harrionson Jr. (The Trial of the Chicago 7) låner sin røst til Scar.

LÆS MERE: Historien bag: Dansker skabte ikonisk nazi-scene i Løvernes konge

Resten af rollelisten er ved at blive sat med flere store navne forlyder det fra Deadline.

Jeff Nathanson, der skrev manuskriptet til 2019-filmen, er tilbage som forfatter. Mens musikken leveres af den umage trekløver Oscar-vinder Hans Zimmer, Pharrell og Succession-komponisten Nicholas Britell.

'Løvernes Konge 2' har ingen premieredato endnu.